Strategic Sales Manager – salg til de største virksomheder i Danmark

Miralix A/S
Hedensted

Miralix A/S

Miralix A/S er dansk virksomhed med mere end 25 års erfaring inden for professionelle kommunikationsløsninger.

Miralix udvikler, sælger og servicerer intelligente kundeserviceløsninger til offentlige og private virksomheder. Virksomheden er én af de eneste i Danmark, der selv har alt udvikling og support under et tag. Udviklingen af løsningerne foregår bl.a. i tæt samarbejde med kunderne og giver derfor mulighed for skræddersyede løsninger.

Miralix er Microsoft Gold Communications partner og deres KontaktCenter og omstillingsbord kan integreres til en lang række populære systemer og platforme, bl.a. Microsoft Teams, Skype for Business, Cisco, Microsoft Dynamics, SAP, Microsoft Azure, Zendesk og Selvbetjening.nu

Virksomheden blev etableret i 1996 og har hovedkontor i Hedensted.

Miralix beskæftiger i dag ca. 50 medarbejdere, er økonomisk velfunderet og ønsker at fortsætte den positive vækst ved at udbyde deres løsninger til endnu flere virksomheder i Danmark.
Læs mere på www.miralix.dk

Strategic Sales Manager– salg til de største virksomheder i Danmark

Har du erfaring med salg inden for telco, software- eller IT-løsninger, og kan du opdyrke og bearbejde de helt store kunder i Danmark? Ønsker du derudover at være en del af en vækstvirksomhed i et hastigt voksende marked?
Så er det måske dig, vi søger som Strategic Sales Manager til Miralix A/S, der hjælper hundredvis af danske arbejdspladser med at give bedre kundeservice.


Løsningsorienteret salg af intelligente kundeserviceløsninger
Som Strategic Sales Manager bliver du ansvarlig for salget af Miralix’ løsninger til de største private og offentlige virksomheder på det danske marked. Dette vil ske ud fra en målrettet segmentering, som du også aktivt bidrager til.

Din hovedopgave bliver både at opdyrke nye store kunder samt udbygge samarbejdet med eksisterende kunder.

Som Strategic Sales Manager får du bl.a. følgende nøgleopgaver:
  • Opbygge og udvikle stærke kunde- og partnerrelationer
  • Selvstændigt drive salget og sikre positionering
  • Udarbejde Entry roadmaps
  • Key account management
  • Tæt samarbejde med projektafdelingen ift. leverancer til kunderne. 
Du bliver en del af salgsteamet sammen med fire andre kolleger og refererer til Head of Sales. Der vil være et tæt samarbejde med kunder og dine kolleger hos Miralix både i forbindelse med korrekt og rettidige kundeleverancer, men også for sikre virksomhedens fortsatte produktudvikling.

Solid erfaring med løsningssalg og key account management
Du har flere års erfaring fra en lignende stilling med salg af enten software, IT, licenser, SaaS, teleløsninger eller lignende til de største danske virksomheder. Du har god forretningsforståelse og har erfaring med ovenstående nøgleopgaver. Dine kommercielle færdigheder er stærke, du er selvkørende og proaktiv og er en erfaren og energisk hunterprofil, som samtidig forstår den langvarige salgs- og beslutningsproces. Det forventes, at du har en udpræget strategisk tankegang, stærke forhandlingsevner og kan begå dig på ledelsesgangene hos store private og offentlige virksomheder.
Som rådgiver er du pålidelig og i stand til at identificere kundebehov og præsentere kundespecifikke løsninger ud fra Miralix’ produkter/ydelser. Din arbejdsstil og fremtoning er professionel og seriøs, og du formår at opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer og besidder stærke præsentations- og kommunikationsevner. Du er robust med en vedholdende tilgang til opdyrkningen af nye kunder, og dit store engagement og positive humør er kendetegnende for dig og det aftryk, du sætter.

Sprogmæssigt behersker du både dansk og engelsk i skrift og tale.

Din bopæl er ikke afgørende, da rejseaktiviteten er i hele landet. Du skal dog være indstillet på løbende tilstedeværelse på hovedkontoret i Hedensted.

Du får en central position i en udviklingsorienteret virksomhed, hvor der et stort potentiale, og hvor du får rig mulighed for selv at præge salgsfunktionen, som er afgørende for den fremtidige succes og udvikling.




Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Mads Nielsen på telefon 51 29 94 42

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger