Payroll Specialist

GEA
Søborg

GEA

GEA er en af de største teknologileverandører til fødevareforarbejdning og en lang række andre industrier. Den globale koncern specialiserer sig i maskiner og anlæg samt procesteknologi og komponenter. GEA leverer bæredygtige løsninger til avancerede produktionsprocesser til diverse slutbrugermarkeder og tilbyder en omfattende service portfolio. GEA har mere end 18.000 ansatte og er repræsenteret i 50 lande rundt omkring i verden. Der er 130 ledere (mange med et globalt ansvar) primært funktionærer. I runde tal er der 1200 medarbejdere i Norden, heraf 1100 i Danmark, hvoraf størstedelen er ingeniører. Danmark er et stort land hos GEA. Koncernen er noteret på det tyske MDAX (G1A, 660 200), STOXX® Europe 600 Index og udvalgt af MSCI Global Sustainability Index.

Læs mere: https://www.gea.com/en/index.jsp

Payroll Specialist

GEA i Søborg

I tæt samarbejde med GEAs HR-organisation i Søborg og Berlin og Payroll Manager i Søborg får du ansvaret for at lave løn og besvare lønrelaterede spørgsmål for et antal medarbejdere, fordelt på forskellige lokationer i Danmark. Du får base på kontoret i Søborg og reference til Director, Payroll Services Europe, som er placeret i Tyskland.

Lønopgaver i international forretning

Dit ansvar og nøgleopgaver omfatter bl.a.:
  • Vedligeholde nøjagtige lønregistreringer
  • Sikre betalinger til fuldtids-, deltids- og timelønnede medarbejdere
  • Besvare lønrelaterede spørgsmål
  • Assistere og aflaste Payroll Manager
  • Udarbejde rapporter
  • Facilitere revisioner to gange årligt (Søborg)
  • Holde dig orienteret om ændringer i skatte- og fradragslovgivningen af betydning for lønprocessen
  • Bidrage til optimering af interne processer
Erfaring og ægte lyst til at lave løn

Du har minimum 5 års erfaring med løn fra en større og international virksomhed, som også beskæftiger timelønnede. Du har indsigt i dansk arbejdsret/personalejura og relevante takster. Samtidig er du superbruger i lønsystem(er). GEA anvender EPOS, men det er ikke et krav at have erfaring med præcis dette system.

Det er vigtigt, at du er dedikeret til arbejdet med løn, og at du har lyst til at dygtiggøre dig og forstå området i dybden. Som person er du detaljeorienteret og kvalitetsbevidst, ligesom du arbejder analytisk og struktureret.

Det er også væsentligt, at du har gode samarbejdsevner, kan arbejde fokuseret, og har en positiv, smidig omgang med andre mennesker. Du ser løsninger fremfor problemer, og du evner selvstændigt at varetage dit eget ansvarsområde samt efterhånden tage flere opgaver over.

Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Cecilie Hamp på 3076 3079.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.



 

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger