Marketing Manager

T-safe
Allerød

T-safe

T-safe A/S er en dansk familieejet virksomhed, etableret i 1946, som i dag drives af 3. generation, og beskæftiger 28 medarbejdere. T-safe forsyner primært sundhedssektoren men også bl.a. hoteller, boligforeninger og sportsfaciliteter med Point-of-use-filterprodukter. T-safe står selv for hele værdikæden fra konceptualisering og produktudvikling, produktionen på egen plastfabrik og indkøb af komponenter til montageafdelingen, samt salg og markedsføring af Point-of-Use-filterprodukterne, som sikrer rent og bakteriefrit vand. Produkterne sælges direkte eller via egne salgsselskaber i Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland og Holland, samt via distributører i bl.a. Norge, Spanien, Frankrig, Italien og Schweiz.
Læs mere på www.t-safe.com

Marketing Manager

T-safe i Allerød

T-safe har en vision om at skabe en virksomhed, der både evner at agere globalt på internationale markeder, og som udvikler og sælger produkter til disse markeder, samtidig med, at virksomheden tjener penge, har det sjovt og bevarer familieværdierne og -ånden.

I takt med T-safes vækst er der kommet mange opgaver til marketing, og der er behov for at mande op. Som Marketing Manager bliver du sparringspartner og højre hånd for Head of Marketing.

Du favner bredt fra det lavpraktiske til det strategiske niveau
Din rolle spænder bredt fra lavpraktiske dagligdagsopgaver til at bidrage til den strategiske retning for markedsføringen af T-safes produkter – både trykt og digitalt.

Dit ansvar og nøgleopgaver vil bl.a. være:
  • Øge T-safes synlighed på de digitale medier, herunder løbende opdatering og vedligehold af T-safe.com og T-safes LinkedIn-profil
  • Skabe og koordinere content
  • Understøtte salgsafdelingen med messestande og merchandise
  • Oversættelse og korrekturlæsning
  • Opsætte og udsende nyhedsbreve
  • Samarbejde med eksternt bureau, grafisk designer og copywriter
  • Samarbejde internt i T-safe omkring materialer
Erfaring med international BtB forretning og tekniske produkter
Du har en relevant videregående uddannelse og erfaring fra en tilsvarende rolle som Marketing Manager eller Marketing koordinator i en international BtB forretning, hvor du har arbejdet på tværs af markeder. Du har god indsigt i de digitale aspekter indenfor markedsføring og en god forståelse og interesse for tekniske produkter. Du skal kunne oversætte teknisk viden til ”spiselig” info.

Som person er du kvalitetsbevidst og hands-on. Du er ansvarlig, initiativrig og selvstændig, og du evner at administrere et job med store frihedsgrader, således at du reelt bidrager til at frigøre Head of Marketing til andre opgaver.

Det er vigtigt, at du er udadvendt, positiv og samarbejdende, samt at du har lyst til at præge udviklingen og skabe værdi i en mindre, familieejet virksomhed.

Dansk og engelsk i skrift og tale er et krav, mens tysk/fransk vil være en fordel.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Tina Mølgaard Larsen på 2912 9149. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger