Entreprisechef

Wizer A/S
Glostrup

Wizer A/S

Wizer leverer hurtig fibernet til kunder på Sjælland og har som noget nyt indgået en aftale med GlobalConnect om at etablere fibernet-opkobling til husstande, der endnu ikke har den mulighed. Virksomheden er beliggende i Glostrup og har ca. 100 medarbejdere.

Læs mere om Wizer

Entreprisechef

Rapportering til CEO – Vækstvirksomhed

Med reference til CEO bliver du ansvarlig for at lede ca. 70 dygtige og engagerede medarbejdere, hvis opgave det er at nedgrave fibernet i områder, hvor der i dag ikke er denne facilitet. Det forventes, at der i den kommende tid skal ansættes endnu 20-25, da aftalen med GlobalConnect indebærer, at der skal sættes yderligere turbo på udrulningen.

Dit ansvar omfatter alle faser i projekterne fra planlægning, indkøb, logistik, bemanding, værksted, Q/A, nedgravning, reetablering, opkobling etc.

Dine nøgleopgaver bliver bl.a.

Du tilbydes et krævende job, hvor fokus vil være på medarbejderudvikling og trivsel, samt planlægning og analyse:
  • Overordnet projektstyring og opfølgning samt support af projektledere
  • Sparre med lederne i afdelingen, så man sikrer, at fokus på effektivitet, kvalitet og overholdelse af leveringstider og økonomi har højeste prioritet
  • Sikre, at samspillet med projekteringsafdelingen fungerer optimalt
  • Økonomisk styring, opfølgning og rapportering
  • Medvirke til, at IT-systemerne understøtter forretningen for derigennem at opnå bedst muligt overblik
  • Sikre, at indkøb og logistik er optimeret i forhold til entreprisearbejdet
  • Sikre, at løn/vilkår/akkord er optimale for alle parter
  • At være en aktiv og troværdig sparringspartner i ledergruppen
Stærk og synlig leder med solidt overblik
Med afsæt i din erfaring fra et lignende job er du bevidst om vigtigheden af, at kombinationen af tilfredse og dedikerede medarbejdere og strukturerede processer skaber de bedste resultater. Du har qua din erfaring en forståelse for, at der skal være en sammenhæng mellem ’det overordnede billede’ og de små detaljer, og kender til kompleksiteten og flowet i projekterne. Dette gør dig i stand til at føre en konstruktiv dialog med medarbejdere, samarbejdspartnere og ledelseskolleger.
Du har sandsynligvis erfaring som leder i en entreprenørvirksomhed. Du har solide IT-kompetencer, så du kan bidrage til at skitsere den fremtidige IT-struktur. Du kommer formodentlig med en uddannelse som f.eks. ingeniør eller maskinmester, alternativt en håndværksmæssig uddannelse.

Som person er du i stand til at skabe struktur og holde fokus uden at tabe overblikket. Du er i stand til at håndtere mange opgaver samtidigt uden at tabe fremdrift. Du trives i en omskiftelig hverdag og arbejder målrettet mod at nå dine resultater. Du er stærk i relationen til andre mennesker og møder relationer i øjenhøjde.

Udfordrende job i vækstvirksomhed
Du tilbydes et attraktivt job, hvor du som en del af topledelsen bliver en nøgleperson i den fremtidige udvikling. Dine og dine medarbejderes indsatser vil være essentielle for virksomhedens resultater de kommende år.




Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Mads Nielsen, Research Consultant på 5129 9442.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger