Projekteringsleder

CRH Concrete A/S
Søndersø

CRH Concrete A/S

CRH Concrete A/S samler BETONELEMENT, DALTON, EXPAN, MONTAGE, MODULBAD og INDUSTRI og udgør én samlet råhusleverandør. CRH Concrete A/S er en af de stærkeste leverandører af betonelementer og systemløsninger og rummer ca. 1.400 engagerede kolleger fordelt på 10 fabrikker, lokaliseret i Viby, Hobro, Esbjerg, Tilst, Brørup, Linå, Varde, Søndersø, Borup og Ringsted. CRH Concrete er en økonomisk solid virksomhed.

Rollen som råhusleverandør indebærer håndtering af den fulde proces fra den indledende kontakt med kunden over rådgivning, sparring og projektering til den endelige levering og montering. Levering af høj kvalitet til tiden er omdrejningspunktet for virksomheden. Virksomheden leverer blandt andet arkitekttegnede villaer, industrihaller, erhvervsbyggerier, skoler, broer og supersygehuse.

CRH Concrete A/S er del af den internationale koncern CRH plc, som er en af verdens største byggematerialekoncerner. CRH plc er en af de fem største internationale koncerner inden for byggematerialesektoren. Der er ca. 80.000 medarbejdere i alt fordelt i ca. 30 lande.
Læs mere: www.crhconcrete.dk

Projekteringsleder til en af verdens stærkeste leverandører af betonelementer

Har du solid erfaring inden for byggemateriel-branchen, måske endda fra betonindustrien? Formår du at motivere og støtte dine medarbejdere, og går du op i at levere projekteringsopgaver, der lever op til de aftalte rammer for tid og kvalitet? Så er det måske dig, der er CRH Concretes nye Projekteringsleder til afdelingen i Søndersø. Du bliver en del af en virksomhed, hvor klimamæssig bæredygtighed står øverst på agendaen. CRH Concrete har stort fokus på konstant at reducere det miljømæssig aftryk.

Solidt ledelsesfundament med overblik for fagligt dygtige medarbejdere
Dit team, som består af otte ingeniører og 16 tegnere, er tilknyttet CRH i Søndersø. Projekteringsgruppen i CRH udgør ca. 180 medarbejdere i alt, fordelt på syv tegnestuer. Du bliver ansvarlig for at motivere dine medarbejdere gennem faglig sparring fra din viden og erfaringer fra byggebranchen. Du bliver leder for en gruppe selvstændige og loyale medarbejdere, fordelt mellem fagligt tunge med høj anciennitet og yngre medarbejdere, der er sultne efter at lære mere og efterspørger ansvar.

Ud over ledelse vil dine nøgleopgaver vil blandt andet være:
  • Sikre en optimal balance mellem god kundeservice og en optimeret driftsøkonomisk produktion
  • Være bindeled mellem de ansvarlige eksekverende projektledere, kunden og rådgiverne samt produktionen
  • Sikre overholdelse af strategiske fokuspunkter og målsætninger
  • Sikre højeste udnyttelse af produktionskapaciteterne i samarbejde med projekteringschefen, de øvrige projekteringsledere og de lokale produktionsledere
  • Sikre overholdelse af aftalte færdiggørelsesterminer, økonomi, specifikationer og kvalitet
Du bliver en del af de ca. 80 CRH-medarbejdere i Søndersø og refererer til Projekteringschefen, som er ansvarlig for samtlige syv tegnestuer.

Succes baseret på teknisk indsigt, totalentreprise-erfaring og motiverende personaleledelse
Du har en relevant tekniske baggrund som bygningsingeniør, -konstruktør eller lignende byggeteknisk baggrund og har god erfaring med projektledelse inden for betonelementer (alternativt træelementprojekter), eller erfaring med større bygningskonstruktionsprojekter. Du har erfaring med personaleledelse og er vant til at styre og coache fagligt tunge medarbejdere. Du er fortrolig med at arbejde i en matrix-organisation og har stærk stakeholder management-erfaring i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere. Du arbejder sikkert med totalentreprise og har beregningserfaring.

Du har succes med at lede og motivere medarbejdere og har et stort drive, en vilje og positiv indstilling til samarbejde og teamwork. Du lykkes med overordnet at styre en række parallelt løbende projekter og allokere de rigtige ressourcer ved hjælp af projektstyringsværktøjer, og så er du en rollemodel for god dialog internt og eksternt.

Du tilbydes en spændende rolle i en økonomisk særdeles solid virksomhed med gode muligheder for at få indflydelse på arbejdets indhold og egen udvikling. Virksomhedens tre kerneværdier spiller ind på den måde, kulturen udfoldes på: ”Integritet”, ”Ærlighed” og ”Respekt”. Det giver sikre retningslinjer for, hvordan man agerer som gode kolleger, støtter hinanden og ved, at forskellighed betyder, at der kan være flere veje i mål. Fleksibiliteten er stor hos CRH Concrete, så længe alle har styr på deres respektive ansvarsområder.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Mads Nielsen på 5129 9442.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger