Sales & Business Development Manager – salg til detailkæder

Brandfix
Aarhus

Brandfix

Brandfix er en ung virksomhed, som via imponerende to- og trecifrede vækstrater de sidste 6-7 år er nået op på 22 medarbejdere, og virksomheden har planer om at ansætte mere end 10 medarbejdere mere det kommende år. 

Man har gennem de sidste år udviklet skarpe kompetencer og processer til at udvikle præcis de brands, produkter og koncepter, der skaber mest værdi på kundernes hylder. Kunderne er store supermarkedskæder og andre butikskæder med beauty-produkter på hylderne som f.eks. Normal.

Brandfix har en levende, dynamisk og flad organisation, hvor nærhed mellem ledelse, medarbejdere og kolleger skaber et miljø præget af passion, energi, dynamik og gensidig tillid. 

Sales & Business Development Manager – salg til detailkæder


Du brænder for at åbne salg til nye kunder, skabe langsigtede partnerskaber med kunderne og samarbejde tæt omkring produktudvikling, branding, product life cycle og salgsaktiviteter.

Brandfix er vokset hurtigt siden starten i 2014, og de 22 medarbejdere skaber en betydelig omsætning til store skandinaviske detailkæder og webshops. Man har specialiseret sig i at udvikle ”house brands” (brands og produkter eksklusivt udviklet til en kæde i tæt samarbejde med denne) og har en effektiv og gennemprøvet proces til dette. Derudover forhandler man også en række stærke internationale brands ”partner brands.”  Ejernes mål er at fortsætte den eksplosive vækst, blandt andet ved at udvikle 3-5 kæder til key accounts.

Med reference til CEO og med P/L-ansvar for alle nye kunder får du ansvaret for New Biz-teamet, der fokuserer på kommerciel udvikling og øget omsætning hos de kæder, der i dag enten er små kunder, eller som ikke er kunder endnu. Du står, i samarbejde med dit kommercielle team på snart 5, for opsøgende salg, KAM-arbejdet og al kommerciel dialog og aktiviteter og deltager samtidig i udviklingen af nye brands og produkter i tæt samarbejde med Product Innovation-teamet og kunderne.

Dine nøgleopgaver er:

  • Proaktivt og opsøgende salgsarbejde i forhold til New Biz-kunder
  • Afdække kundebehov, sætte sortiment og priser – og i tæt samarbejde med Product og Concept Innovation-teamet at udvikle nye/videreudvikle brands og produkter (både house og partner brands)
  • Udvikle og eksekvere på account-plan for alle kunder og seriøse prospects – mål, aktiviteter og relevant info om processer, relationer og historik hos prospects og kunder
  • Afholde månedlige account review-møder (inkl. Salgsopfølgning hos kunden)
  • Ansvarlig for årsaftaler med kæderne og løbende opfølgning på disse
  • Ansvarlig for salgs-forecast 
  • Sikre Brandfix distributionen af flere attraktive partner brands og sikre høj afsætning af disse
  • Lede og udvikle teamet og sikre, at dets ansvar og opgaver i forhold til brand management og product management varetages effektivt 


Opsummerende er det væsentligste succeskriterie, at du sikrer, at Brandfix får udviklet nye brands og produkter og solgt disse ind til nye attraktive kæder i hele Skandinavien.

Solid erfaring med canvas-salg, relationsskabelse, account management samt generel udvikling af kommercielle partnerskaber med en stærk gensidig værdiskabelse

Du har erfaring med at sælge forskelligartede brands og produktserier ind til detailkæder. Kendskab til beauty-produkter er ikke afgørende; din passion, din personlighed, lederevner og stærke generiske salgskompetencer er langt væsentligere. Du kan med fordel have arbejdet med f.eks. fashion, interiør eller FMCG brands. Erfaring med forhandling, indgåelse og opfølgning på års- og bonusaftaler og aktivitetsplaner er en naturlig del af din erfaring. Ideelt har du udviklet brand /produkter sammen med kæder/kunder og kollegaer.

Du brænder for salg og kunderelationer og elsker, når du får hul igennem til en ny kunde. Du er udadvendt, tillidsskabende og relationsstærk både hos kunderne og internt i en salgsorganisation. Som dine kollegaer i Brandfix har du et meget stærkt købmandsgen, og du arbejder såvel operationelt som strategisk med udviklingen af dit salg og dit team. Indsalgsperioden til kæderne kan være lang, og du balancer at være performanceorienteret og utålmodigt jagte resultater med at være velorganiseret, struktureret, langsigtet og ordentlig, og du er meget langt fra at være en hurtig ”pistolsælger.”

Du bliver en nøglespiller i en entreprenant virksomheds kommercielle udvikling og kan sætte et stort aftryk på den måde, man sammen med kæderne arbejder med kommerciel udvikling og produkt innovation på.  



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Camilla Myllerup på tlf. 2810 9852. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger