Customer Service Manager

Uponor Building Solutions Denmark
Brøndby

Uponor Building Solutions Denmark

Uponor Building Solutions Denmark er en del af Uponor Corporation, der er repræsenteret i 26 lande med mere end 4000 medarbejder. Uponor er en innovativ systemleverandør af totalløsninger til transport af vand som f.eks. centralvarme, gulvvarme, køling, temperatur- og rumregulering, brugsvandssystemer samt fjernvarmeunits.

Se mere på www.uponor.com

Customer Service Manager

I rollen som Customer Service Manager bliver du overordnet ansvarlig for, at kunderne oplever Uponor som en professionel og dedikeret leverandør af løsninger, hvor der er stort fokus på bæredygtighed.

Du bliver ansvarlig for en gruppe, der i dag er på 6 medarbejdere, men som senere på året forventes at være 8. Et par af medarbejderne arbejder med intern salg/kundeservice, mens de andre har fokus på teknisk support.

Du refererer til den Adm. Direktør og har derfor også meget tæt samarbejde med de andre funktioner i virksomheden.

Dit hovedfokus vil i første omgang være på de interne sælgere/kundeservice, hvilket indebærer, at dine primære arbejdsopgaver vil være:
  • At medvirke til at skabe god service i kundecentret og vedligeholdelse af en tæt relation til kunderne, salg og resten af organisationen.
  • At få udarbejdet en forretningsplan for kundeservice og bevidstgøre medarbejderne om deres vigtige rolle i samarbejdet med kunderne.
  • Understøtte optimering af processer og arbejdsgange med relevante IT-værktøjer, herunder implementere CRM- og ERP-system i processen samt medvirke til, at digitalisering af data udvikles.
  • Være omdrejningspunkt for produktionsenheder, levering, logistik og kundeaftaler.
  • Etablering af KPI-struktur samt opfølgning herpå.
  • Ledelse af medarbejdere, så disse udvikles og er motiverede, samt løbende sikre, at de har de rette kompetencer.
  • Være med til at skabe en stærkere præstationskultur i Uponor.
  • Være en nærværende leder for de 4 medarbejdere i Teknisk Support.
Du er den involverende og motiverende leder, der går forrest, men som også har fokus på at inddrage medarbejderne og uddelegere ansvar og opgaver.

Du er visionær, ser muligheder for forbedringer og evner at få disse implementeret, således at såvel kunder som kolleger oplever, at samarbejdet bliver endnu stærkere.

Qua din analytiske tilgang til opgaverne formår du at se alternative løsninger baseret på mere effektiv og struktureret udnyttelse af diverse IT-systemer.

Uponor er inde i en meget spændende udvikling, der stiller store krav til medarbejdernes forandringsparathed, hvilket indebærer, at du og dine medarbejdere løbende vil blive udfordret og bibragt yderligere kompetencer.

Din erfaring har du hentet fra et tilsvarende job i en teknisk orienteret virksomhed, gerne inden for byggeriet.

En uddannelse på bachelor niveau inden for teknologi eller økonomi vil være en fordel, men det er ikke en betingelse.

Vigtigst er det, at du er en stærk og forandringsparat leder.

Du tilbydes en meget spændende og udfordrende stilling i en af branchens førende virksomheder, en stilling, hvor du kan gøre en forskel, og hvor du kan bidrage til, at teamet bliver en succes. Løn- og ansættelsesforhold forhandles individuelt.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Line Thorhauge på 4940 8255.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger