Indkøbschef

Bradals Produkthandel
Silkeborg

Bradals Produkthandel

Virksomheden ligger i Østjylland og er i dag en stærk lokal, national og international samarbejdspartner inden for den grønne industri. Virksomheden er grundlagt for mere end 50 år siden og ledes værdibaseret.  Man omsætter i dag for et stort trecifret millionbeløb og har gennem årene være dygtig til at skabe en profitabel vækst.

Indkøbschef

Vil du være med på en spændende vækstrejse i en virksomhed inden for den grønne omstilling?

Vores kunde arbejder inden for den grønne omstilling og omsætter for et stort trecifret millionbeløb med en solid bundlinje. Bradals Produkthandel ligger i Silkeborg, og arbejder både nationalt og internationalt på flere lokationer, og oplever pt. at der er et meget stort vækstpotentiale. Som Indkøbschef refererer du til CEO og bliver en del af ledergruppen, der udover førnævnte, ligeledes består af salgschefen og økonomichefen. Du får det samlede ansvar for indkøb af jern og metaller, herunder af få nye leverandører ind i folden. Som en del heraf at pleje nuværende og fremtidige leverandører. Sidst men ikke mindst er du medansvarlig for virksomhedens strategi, udvikling og indtjening, herunder ansvarlig for at udvikle og implementere indkøbsstrategi.

Som nævnt ovenfor bliver nogle af dine nøgleopgaver;
  • Indkøb af jern og metaller; herunder daglig indkøb af jern og metaller, samt kommunikation og afstemning med pladsformanden vedr. kvaliteter
  • Etablering af nye leverandørsamarbejder, hvor nogle af opgaverne er at opsøge nye storleverandører f.eks. hos industrikunder eller andre produkthandlere
  • Leverandørpleje
  • Indkøbsstrategi, herunder løbende involvering i strategien omkring indkøb/salg samt implementering heraf og opstilling af KPI’er
  • Sparringspartner for CEO/ejer og den øvrige ledergruppe
  • Være en stærk rollemodel og bærer af virksomhedens værdier, og evne at være med til at drive en kulturforandring i virksomheden
Din erfaring

Den ideelle profil har erfaring fra lignende rolle, eller med størstedelen af opgaverne som beskrevet – herunder gerne erfaring fra branchen, eller erfaring fra en produktionsvirksomhed. Det er vigtigt, at man kan dokumentere en stærk track record indenfor indkøb, har en god økonomisk forståelse samt overblik. Endvidere er IT og digitalisering naturlige redskaber, som du anvender i dit daglige arbejde, ligesom du også er velbevandret både på dansk og engelsk.

Som person er en stærk kommunikator forhandler af natur. Du har et godt overblik og struktur, der gør, at du evner at segmentere og fokusere på de rigtige leverandører, samt at der bliver købt ind til de ”rigtige” priser. Dit mindset er kommercielt, og du arbejder proaktivt og løsningsorienteret og er en do’er, der ikke er bange for at være hands on.

Uddannelsesmæssigt kan du have en økonomisk baggrund, men der er personligheden og erfaringen med indkøb, der tæller mest.




Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Sascha Boye Kristensen på tlf. 2011 4555.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger