HR Business Partner

GEA
Storkøbenhavn

GEA

GEA er en af de største teknologileverandører til fødevareforarbejdning og en lang række andre industrier. Den globale koncern specialiserer sig i maskiner og anlæg samt procesteknologi og komponenter. GEA leverer bæredygtige løsninger til avancerede produktionsprocesser til diverse slutbrugermarkeder og tilbyder en omfattende service portfolio.

GEA har mere end 18.000 ansatte og er repræsenteret i 50 lande rundt omkring i verden. I runde tal er der 1200 medarbejdere i Norden, heraf 1100 i Danmark, hvoraf størstedelen er ingeniører. Danmark er et stort land hos GEA. På nordisk plan er der 130 ledere, mange med et globalt ansvar.

Koncernen er noteret på det tyske MDAX (G1A, 660 200), STOXX® Europe 600 Index og udvalgt af MSCI Global Sustainability Index.

Læs mere: https://www.gea.com/en/index.jsp
 

HR Business Partner
GEA


Kan du bevæge dig selvstændigt og kompetent i krydsfeltet mellem ledelsessparring, -coaching og personalejuridisk rådgivning? Og har du lyst til at udvikle dig sammen med en HR-afdeling med høje ambitioner om at være en professionel samarbejdspartner for vores ledere?

Med reference til Head of HR Nordics bliver du en slags ”Key Account Manager” for et globalt ingeniør-område, TECH, samt for globale funktioner hvis ledere og medarbejdere har base i Søborg.

Du indgår i et HR-team med 3 HR-partnere, en HR-generalist og en HR-chef, der tilsammen leverer værdi til forretningen og er point-of-contact i forhold til hele HR-paletten. Samtidig bliver teamet stærkt supporteret af et globalt team med base i Berlin, der understøtter med alt det HR administrative, herunder kontrakter o.lign.

Dit ansvar og opgaver omfatter bl.a.
  • At være en fortrolig sparringspartner og coach for lederne i dit ansvarsområde både på taktisk og strategisk niveau
  • At drive People Review, on-boarding, rekruttering, ansættelsesretlig sparring, teamudvikling med videre
  • Proaktiv understørrelse af en sund organisation, som på et databaseret grundlag fastholder og udvikler medarbejdere i tråd med GEA’s strategi
  • Deltagelse i projekter, såsom Performance Management, Engagement Surveys og strømlining af GEA’s globale HR-processer
  • Sikre, at GEA’s globale HR-processer udrulles i henhold til lovgivningen i Danmark
  • At holde dit forretningsområde opdateret på, hvad der sker på HR-området, samt levere feedback fra forretningen tilbage til HR
Du er en professionel, kompetent og værdsat HR Business Partner for dine ledere

Du er vant til at arbejde som HR Business Partner med stor bredde - fra ansættelsesretslig kompetence til facilitering af workshops - og du har en relevant videregående uddannelse.

Du bidrager aktivt til et godt samarbejde, i HR-teamet og til samarbejdet i resten af HR-organisationen. Det er afgørende, at du tager ejerskab for dine områder, og at du er i stand til at prioritere under hensyntagen til tid, kvalitet og ressourcer. Du arbejder struktureret, følger op og eksekverer på aftaler.

Som person tænker du kommercielt, er proaktiv, løsningsorienteret og pragmatisk. Du er dygtig til at kommunikere din HR-faglighed og til at forholde dig pragmatisk til de mange forskellige situationer, du befinder dig i som HR Business Partner. Du trives i en allround ”blæksprutterolle”, hvor du kan være hands-on og tæt på forretningen.

Du har erfaring fra en international virksomhed med matrixorganisation, og du er vant til at arbejde på engelsk og med HR-systemer og processer.




Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Cecilie Hamp på 3076 3079.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger