Teknisk Projektleder - Østjylland

Anonym
Østjylland

Anonym

Vores kunde er en økonomisk, sund og veldrevet, danskejet virksomhed i betydelig vækst. Virksomheden er i dag markedsledende inden for sin niche og nyder stor respekt for sine innovative løsninger. Hovedkontoret er placeret centralt i Østjylland, og der produceres i hhv. Vietnam og Danmark. 

Teknisk Projektleder - Østjylland


Internationale produktudviklingsprojekter med fokus på finmekanisk design og konstruktion

Vores kunde er inde i en spændende udvikling med betydelig vækst på flere af sine forretningsområder. Du vil med reference til udviklingschefen og i tæt samarbejde med internationale kunder og kolleger blive ansvarlig for at drive op til flere samtidige produktudviklingsprojekter fra start til slut. Jobbet vil indebære væsentlig kundekontakt med nogle af de absolut største og mest professionelle aktører inden for branchen. 

Du har en relevant videregående uddannelse inden for f.eks. mekanik eller elektronik og har opbygget solid erfaring med at drive produktudviklingsprojekter i en international kontekst. Vi forventer derudover, at du har erfaring med mekanisk udviklingsarbejde i f.eks. 3D CAD og er teoretisk velfunderet i materialelære, herunder gerne plast og polymer, og at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person er du en konstruktiv og samarbejdsorienteret holdspiller, der har overblikket og prioriteringsevnerne til at nå succesfuldt i mål med flere samtidige projekter. Du er en dygtig kommunikator, som trives med en høj grad af international kundekontakt, hvor der stilles høje krav til dine projektledelsesevner, din faglighed og dine evner til at tænke anderledes og nyt.

Du tilbydes en spændende nøgleposition hos en international vækstvirksomhed, som er førende inden for sin niche. Organisationen er flad, og du vil få rig mulighed for selv at præge både din egen og virksomhedens fremtidige udvikling.




Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Andreas Lambert på 3089 2193 eller Research Consultant Majbrit Kock Simonsen på 2628 3821. 


Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.



 

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger