CTO

Airmaster
Aars

Airmaster

Airmaster A/S omsætter for et pænt trecifret millionbeløb med en flot overskudsgrad og beskæftiger 120 medarbejdere. 80 % af omsætningen går til eksport, og den største kundegruppe er offentlige institutioner som fx skoler, hvor der er stort fokus på indeklima. Markedet for decentrale ventilationsløsninger vurderes at have gunstige fremtidsudsigter.

Se mere på www.airmaster.dk

CTO

Vil du være med til at sikre den bedste luftkvalitet?

Airmaster A/S er markedsledende indenfor decentrale ventilationsløsninger, som sikrer god indendørs luftkvalitet. Airmaster har fuld værdikæde inkl. egen udviklings- og teknologiafdeling med high tech testfaciliteter.

Med reference til CEO, der er ejerleder, bliver du ansvarlig for alle virksomhedens udviklings- og teknologiaktiviteter samt et betydeligt udviklingsbudget. Som en del af virksomhedens ledergruppe bliver du desuden ansvarlig for ledelse af 17 medarbejdere.

Dine nøgleopgaver bliver bl.a. at sikre:
  • Fokus på effektivisering af udviklingsaktiviteter og nedbringelse af time-to-market
  • En klar retning for udviklingsområdet i forhold til prioritering af teknologier og funktionalitet, som sikrer, at produkterne bliver færdigudviklet
  • Et agilt og innovativt udviklingsmiljø med fokus på at skabe en mere eksekverende kultur
  • At bidrage aktivt til strategi- og forretningsudviklingen i Airmaster
  • Øget fokus på projektgrupper og samarbejde på tværs af specialister
  • Opbygning af bredt samarbejde rundt i organisationen med snitflader til bl.a. salg, marketing, økonomi m.m.
  • Fremadrettet fokus på yderlig digitalisering af produkter fx med øget værdiskabelse via IoT, cloud og Industri 4.0-løsninger

Vi forventer, at du har en solid erfaring med ledelse af en udviklingsafdeling, herunder opbygning af strukturer og udvikling af processer. Du er uddannet ingeniør – fx indenfor mekatronik, elektronik, mekanik, software eller lignende. Du har solid projektledelseserfaring fra udviklingsprojekter, gerne fra fx ventilation, vind, vand eller køl, men mest afgørende er din tekniske forståelse og din faglige værktøjskasse, som gør, at du hurtigt kan danne dig et overblik over tekniske spørgsmål. Du har med andre ord en god forståelse for IOT, elektronik og software.

Du har en god forretningsforståelse og et kommercielt mindset, som sikrer at du forstår samspillet mellem virksomheden, markedet og den fremtidige udvikling. Du har en motiverende og inspirerende lederstil, samtidigt med at du er resultat- og præstationsorienteret med en systematisk og eksekverende arbejdsform. Du besidder et stort overblik og dykker naturligt ned i detaljen efter behov. Endeligt er det vigtigt, at du er en holdspiller, der bidrager i ledergruppen og spiller de andre afdelinger gode.

Airmaster har hovedkontor i Aars, hvor du som leder og som en del af ledergruppen forventes at være synlig. Der er stor fleksibilitet i forhold til, hvordan du ellers strukturerer din arbejdsdag.

Du tilbydes et job med mulighed for stor selvstændighed og for at præge fremtiden for virksomheden. Airmaster er en økonomisk stærk og succesfuld virksomhed med nye, bæredygtige produktgenerationer på vej, inkl. fuldt integrerede løsninger med køl og varme baseret på grøn energi fra varmepumper.




Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Majbrit Kock Andersen på 2628 3821

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, nå du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger