IT-projektleder

Jørgensen & Utoft A/S
Vejle

Jørgensen & Utoft A/S

Jørgensen & Utoft A/S er en privatejet dansk grossistvirksomhed beliggende på havnen i Vejle. Virksomheden forsyner danske industrivirksomheder med stål. Jørgensen & Utoft A/S er markedsleder i Danmark i produktkategorierne coil- og grovplader.

Jørgensen & Utoft A/S samarbejder med de største europæiske stålkoncerner og har en betydelig kundekreds. Virksomheden er kendetegnet ved stærke, langvarige samarbejdsrelationer med såvel leverandører som kunder. Der er i dag 24 medarbejdere, og man er stolt over at drive en solid virksomhed, der omsætter for ca. 1,5 mia. kr. årligt med en stabil indtjening, ordnede ejerforhold og et solidt økonomisk fundament, der også ser fremad.

IT-projektleder

Kan du sætte ”strøm” til processer og effektivisere arbejdsgange?

Jørgensen & Utoft A/S (J&U) er inde i en solid vækst båret af bl.a. stærke samarbejder med centrale spillere inden for vindindustrien. J&U har i dag en stærk position i branchen med fokus på høj kvalitet og god service. Forretningen er baseret på professionelle relationer og en effektiv proces drevet af samarbejde og understøttet af en løbende digitalisering og integration.

J&U søger nu en solid og servicemindet IT-projektleder til at drive en række centrale projekter i den fortsatte rejse mod at være en foretrukken og værdiskabende samarbejdspartner for såvel kunder som leverandører.

Har du lyst til at blive en central del af et dedikeret og fagligt stærkt team i en kundeorienteret organisation i udvikling, hvor alle trækker på samme hammel for at hjælpe hinanden til at lykkes?

Med reference til Finance Manager vil den kommende IT-projektleder selv skulle forme sin dagligdag og arbejdsopgaverne kan bl.a. omfatte:
  • Sikre et stærkt og sikkert IT-setup i samarbejde med ekstern partner
  • Projektleder ift. udviklingsprojekter vedr. bl.a. SharePoint, Power BI, RPA m.m.
  • Procesoptimering mhp. at forenkle og digitalisere arbejdsgange bredt i virksomheden
  • Ansvar for stamdata på ERP-løsning bl.a. varestamdata, styklister og procesruter
  • Fremme anvendelsen af mulighederne i eksisterende IT-setup
  • Integrationsprojekter med eksterne partnere
En baggrund inden for it/økonomi eller lignende
Du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi/IT gerne med nogle års erhvervserfaring, men du kan også være nyuddannet med solid interesse for IT eller økonomiområdet. Du behersker Excel på højt niveau og har stort kendskab til produkterne i Office 365 pakken, ligesom kendskab til moderne ERP-systemer er en stor fordel – J&U anvender Microsoft Dynamics AX09.

Alt IT er outsourcet, og virksomheden baserer i stor udstrækning udviklingen på eksterne konsulenter. Rollen er således i høj grad koordinerende, hvorfor du ikke skal være ekspert på alle områder, men have en sund interesse for IT.

Da du bliver en del af en virksomhed med respekt for såvel mennesker, som det at kunne skabe værdi og gøre en forskel i samarbejdet overfor kunder, leverandører og ikke mindst kolleger, så skulle du gerne kunne se dig selv i følgende:
  • Du har et godt overblik og en god system- og forretningsforståelse
  • Du er vedholdende og målrettet, så du får dine projekter og opgaver gennemført
  • Du er imødekommende, løsningsorienteret, struktureret og nysgerrig
  • Du er ikke mindst en god kollega og teamplayer



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Sascha Boye Kristensen på 2011 4555.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger