Procurement Director

Mobile Industrial Robots
Odense

Mobile Industrial Robots

Mobile Industrial Robots er beliggende i Odense og er den globale markedsleder inden for mobile collaborative robotter. MiR udvikler og markedsfører branchens mest avancerede samarbejdende og sikre autonome mobile robotter, der hurtigt, nemt og omkostningseffektivt styrer intern logistik.

MiR har et globalt distributionsnet i mere end 40 lande med regionale kontorer i New York, San Diego, Singapore, Barcelona, Frankfurt, Shanghai og Tokyo. Virksomheden beskæftiger pt. ca. 250 medarbejdere. Virksomheden er ejet af den amerikanske koncern Teradyne.

Læs mere på: www.mobile-industrial-robots.com

Procurement Director

Strategisk indkøbsprofil til opgave med fokus på at udvikle og strukturere processer og aftaler i en global vækstvirksomhed

Mobile Industrial Robots er én af landets hurtigst voksende industrivirksomheder og har med global repræsentation og en aggressiv vækststrategi brug for at styrke operations.

Struktur og dynamik i en agil dagligdag

Virksomheden har igennem hele sin levetid oplevet en eksponentiel vækst, hvilket stiller store krav til fleksibilitet og sense-of-urgency. Vækstraterne er 2-cifrede fra kvartal til kvartal og for at sikre, at supply chain kan absorbere markedets efterspørgsel, er det nødvendigt at få fokus på processerne omkring indkøb.
Med reference til COO bliver du overordnet ansvarlig for virksomhedens globale indkøbsstrategier inden for supply chain med særligt fokus på sourcing. Du får det kommercielle ansvar for alle kontrakter, aftaler, risikoafdækning m.m.

Af andre nøgleopgaver kan nævnes:
  • Sikre høj kvalitets- og leveringsperformance fra leverandører samt sikre at der til stadighed er en transparent og konkurrencedygtig KPI-struktur
  • Planlægge og eksekvere udviklingen af leverandørerne i tæt samarbejde med den øvrige organisation
  • Sikre effektiv udvælgelse og udvikling af leverandørerne under hensyntagen til teknologi og fremtidige behov
  • Udarbejde understøttende systemer igennem digitalisering af processer og forretningsgange
Alt sammen imens du sørger for at motivere og udvikle dine fire medarbejdere og understøtte det tværorganisatoriske samarbejde.

En plads i orkanens øje

Det lyder voldsomt, men den rette kandidat tændes netop af det. Det er et hektisk miljø, hvor forventninger er store, men medarbejderne på MiR har fælles ambition om at nå deres mål. Det skal du bidrage til igennem din faglige ballast og solide erfaring fra en tilsvarende stilling i en international teknisk produktionsvirksomhed, hvor du som manager eller director med succes har professionaliseret indkøbsområdet og skabt markante resultater.

Du har nok en kommerciel baggrund suppleret med afprøvede indsigter inden for LEAN eller lignende, men du kan også med en ingeniøruddannelse have oparbejdet de fornødne kompetencer – uanset hvad, skal du være klar til selv at tage fat. Du kommunikerer forhandlingsvant og flydende på både dansk og engelsk. Tysk kan være en fordel, men er ikke et krav.

Du tilbydes en udviklings- og opbygningsopgave, hvor du får mulighed for at anvende hele din oparbejdede værktøjskasse og være med på en spændende vækstrejse. Mulighederne for faglig og personlig udvikling er store og gagerammen attraktiv.




Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Tina Mølgaard Larsen på tlf. 2912 9149.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger