CEO

ETK EMS Group
Skanderborg

ETK EMS Group

ETK EMS Group blev etableret i 1978 og råder i dag over produktionsfaciliteter i Skanderborg, Sønderborg og Rayong i Thailand. Virksomheden er EMS-leverandør og har udviklet unikke digitale processer for at skabe øget transparens for kunderne og datadrevet produktionsstyring. Virksomheden beskæftiger ca. 320 medarbejdere og er særdeles velkonsolideret.

CEO

Forretnings- og vækstorienteret lederprofil

Blue Equity og ETK EMS A/S har indgået et samarbejde og ønsker i den forbindelse at ansætte en ny CEO til at orkestrere væksten og udviklingen af virksomheden. Stillingen er ideel for den stærke og kommercielle, forretningsorienterede profil, der brænder for at drive og videreudvikle en virksomhed med et markant potentiale, og som samtidig evner at arbejde både strategisk og operationelt.

Med reference til bestyrelsen og i tæt samarbejde med ejerkredsen bliver du overordnet ansvarlig for strategisk og organisatorisk udvikling samt drift og resultat i virksomheden. Målene er blandt andet at sikre en betydende vækst på top- og bundlinje via udvikling og implementering af planer, som sikrer øget penetration hos både nuværende og nye kunder og markeder. Du får udgangspunkt fra virksomhedens hovedsæde i Stilling ved Skanderborg.

Dine væsentligste opgaver er blandt andet at sikre, at: 
  • salgsindsatserne professionaliseres ved bl.a. en mere struktureret tilgang til kunder, markedsbearbejdning og segmentering.
  • udviklingen gennemføres med respekt for et unikt organisatorisk setup og uden risiko for virksomhedens drift
  • de rette kompetencer til enhver tid er til stede, og at virksomhedens tiltrækningskraft er intakt
  • udvikle sammenhængskraften i organisationen samt eksekveringskraften i ledergruppen
Din baggrund
Du har erfaring som CEO fra en mellemstor, international teknisk produktionsvirksomhed eller fra en rolle som divisionsdirektør med selvstændigt P/L-ansvar og dermed forståelse for den organisatoriske og afsætningsmæssige værdikæde. Du har vist, at du kan skabe vedvarende vækst, stærk konkurrenceevne og en performanceorienteret kultur. Du har endvidere en solid ledelseserfaring, hvor du er vant til at lede, motivere organisationen samt vise vejen ved at gå foran for at opnå virksomhedens mål.

Du har indlevelsesevne og et kommercielt mindset, som gør dig til en stærk forretningsprofil både i dagligdagen og over for bestyrelsen. Du har evne til at skabe tillid og relationer til både kunder og organisationen, fordi du ved, at succes i jobbet som CEO kræver stor indsigt i forhold til produkt-, kunde- og markedsforhold.

Du har en analytisk og struktureret arbejdsform, hvor det at være hands-on på opgaverne og en teknisk interesse er en naturlig del af hverdagen. Du er robust, energisk, eksekverende, og du er drevet af at få tingene til at lykkes for dig og dit team.

Din uddannelsesmæssige baggrund er formentlig på kandidatniveau. Uanset om du har en teknisk eller kommerciel indfaldsvinkel, så forventes det, at du har oparbejdet kompetencer, så du kan navigere i både tekniske og kommercielle sammenhænge. Derudover behersker du dansk og engelsk på forhandlingsniveau.

Du tilbydes et job, hvor du får ansvar for hele værdikæden og skal være i front for virksomhedens ambitiøse strategi. Du vil blive en del af en velkonsolideret virksomhed med erfarne og kompetente medarbejdere og vil være i stand til at påvirke virksomhedens udvikling markant.



 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Mette Gutte på 2218 1854.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

 

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger