CEO

Duelco
Nordjylland

Duelco

Duelco er en tidligere familieejet virksomhed, der altid har beskæftiget sig med løsninger inden for El-Automation.

Virksomheden er i dag ejet af Addtech, der ejer en lang række teknisk orienterede selskaber. Addtech er en svensk børsnoteret handelskoncern.

Duelco har gennem årene leveret udmærkede resultater og er respekteret for at levere kvalitet og innovative løsninger.

De fleste af de ca. 30 medarbejdere arbejder på hovedkontoret i Aalborg.

Se mere på www.duelco.dk og www.addtech.se
 
 

CEO


Tekniske løsninger * Aalborg 

Duelco leverer løsninger inden for el-automation/teknik til flere forskellige brancher, bl.a. vind, generel industri, medico og jernbane. 

Forandringsledelse i en teknisk stærk organisation

Duelco står over for et ’generationsskifte’, hvor direktørerne har valgt at trække sig tilbage og fokusere på andre ting i livet. De har gennem mange år tegnet virksomheden såvel indadtil som udadtil, hvorfor der nu er behov for en direktør, der kan fremelske de ressourcer, der er i organisationen, og videreføre eksisterende relationer hos kunder og samarbejdspartnere.

Du får det overordnede ansvar for hele forretningen, hvor de vigtigste udfordringer er

  • Sikre at overdragelse af viden fra den nuværende direktør sker så effektivt som muligt
  • Udforme den fremtidige strategi i tæt samarbejde med bestyrelsen
  • Med baggrund i ovenstående skal der i tæt samarbejde med medarbejderne udarbejdes klare og målbare planer for forretningen i de kommende år med fokus på at udvikle såvel top- som bundlinje
  • Transformere og udvikle organisationen til at blive endnu mere forretnings- og kundeorienteret
  • Generel ledelse af funktionsledere samt motivere, coache og udvikle medarbejdere gennem aktiv og synlig ledelse 
  • Sikre de rette kompetencer er i organisationen, så de understøtter virksomhedens målsætninger og strategi 


Gerne tung erfaring fra vindbranchen 

Da salg til vindbranchen er en væsentlig del af forretningen, ser vi gerne, at du har erfaring inden for dette område, alternativt kan det være en mulighed, at der snarest ansættes en person med kompetencer inden for dette felt.

Du har erfaring fra ledelse af forskellige medarbejdergrupper, men du er som udgangspunkt kommerciel med tung erfaring fra salg af tekniske løsninger. Viden om El-Teknik vil være et plus.

Du evner at arbejde både på det strategiske, det taktiske og det operationelle niveau og har forståelse for og mod på, at en del af dit arbejde vil være ’i marken’ i tæt samspil med kunder og eksterne samarbejdspartnere.

Du kommer til en virksomhed, der gennem alle årene har været ledet af den samme direktion, så det er vigtigt, at du har et godt overblik og den nødvendige gennemslagskraft til at forandre med respekt for det eksisterende og de højt motiverede medarbejdere.

Du er lederen, der kombinerer dine analytiske evner, din fingerspitzengefühl, din målrettethed og dine menneskelige egenskaber, så medarbejderne følger dig gennem tykt og tyndt.





Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Mette Gutte på 2218 1854.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.



Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger