Kunderådgivere med interesse for samfundsudviklingen

KommuneKredit
Storkøbenhavn

KommuneKredit

Om KommuneKredit
KommuneKredit er kommunernes og regionernes kreditforening. I mere end 120 år har KommuneKredit været bindeleddet mellem global finansiering og kommunale og regionale udlån i Danmark. På den måde har KommuneKredit været med til at understøtte udviklingen af det, vi i dag kender som det danske velfærdssamfund.

KommuneKredit er grundlagt som en forening, hvor medlemmerne – de danske kommuner og regioner – hæfter solidarisk for forpligtelser. KommuneKredit skal ikke give overskud og låner penge ud på lige vilkår for alle kunder, uanset postnummer.

Se mere på www.kommunekredit.dk

Kunderådgivere med interesse for samfundsudviklingen 

Til finansiel og non-profit organisation i transformation

KommuneKredit. Ja, nu sidder du nok og tænker gammelt og bureaukratisk, MEN der tager du fejl! KommuneKredit er en moderne og fremtidsorienteret forening, der via lånefinansiering medvirker til, udviklingen af det kommunale Danmark og omstillingen til et mere bæredygtigt samfund.

Du rådgiver kunderne ved at forstå deres afsæt og behov

KommuneKredit er inde i en transformationsproces og har brug for en kollega med én af følgende profiler: Èn der kender til låntagning/økonomi i kommuner og/eller regioner og èn der kunne være nyuddannet inden for økonomi, samfundsvidenskab eller lignende.

Det bliver din opgave at sikre, at kommuner og regioner får den optimale rådgivning og billigst mulige finansiering af deres anlægsinvesteringer.  

Dine hovedopgaver bliver

  • Sparring med kommuner og regioner og tilknyttede selskaber om finansiering, herunder forstå kundens behov og udfordringer
  • Selvstændigt at sagsbehandle fra den indledende dialog og vurdering af projekt, over dokumentation til selve oprettelsen af lånet
  • Deltagelse i kundemøder – både fysisk og virtuelt
  • Opdatere din viden om de lovmæssige rammer for KommuneKredits lånemuligheder
  • Beskrive og opdatere arbejds- og forretningsgange
  • Medvirke til at forbedre kundebetjeningen gennem at identificere og beskrive forslag til proces- og systemforbedringer

Du arbejder analytisk, selvstændigt og med stor frihed

For at komme i mål besidder du en høj grad af analytisk tilgang til dine opgaver, du evner at kombinere din faglige viden med en positiv attitude over for kunderne, og du formår at involvere dine kolleger i dine opgaver til glæde for alle parter.

Du formår at være imødekommende og positiv uden at miste fokus på detaljen, og du evner at udfordre kunder og kolleger, så I sammen opnår det bedst mulige resultat.

Du har en stor interesse i samfundsudviklingen, og du motiveres af, at mange af de lån, der udstedes, er med til at skabe et endnu bedre Danmark inden for bl.a. anlægsprojekter, pleje- og ældreboliger, sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål, og den grønne omstilling.

Din erfaring kan være

  • Viden om det kommunale selvstyre og de politiske processer i en kommune eller region f.eks. fra arbejdet i en økonomiafdeling
  • Erfaring fra en finansiel institution som f.eks. bank eller realkredit
  • En uddannelse kombineret med et eller et par års erfaring, men hvor din lyst til at arbejde med de nævnte opgaver er en stor motivationsfaktor

Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en ambitiøs og kvalitetsfokuseret organisation. Work-life-balance bliver taget alvorligt bl.a. med mulighed for at kombinere hjemmearbejde med arbejde på kontoret. 

Løn- og ansættelsesforhold forhandles individuelt.




Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Mette Gutte på telefon 2218 1854.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger