Økonomichef – projektforretning

Innoterm A/S
Kolding

Innoterm A/S

Innoterm A/S er 100 % ejet af Exodraft koncernen pr. 1/1/2021. Exodraft koncernen, herunder Innoterm, udvikler og leverer bæredygtige energiløsninger med særlig kobling til den grønne omstilling. Exodraft koncernen er danskejet, har en større 3-cifret 350 mio. kr. omsætning og er velkonsolideret.

Innoterm A/S leverer industrielle køleanlæg og varmepumpeanlæg, primært til kunder i Danmark. Virksomheden er i vækst, omsætter i niveauet 100 mio. og beskæftiger ca. 40 medarbejdere, fordelt på tre afdelinger. Hovedkontoret er beliggende i Kolding.

Økonomichef – projektforretning

Kan du løfte det samlede økonomiansvar i en mindre vækst- og projektvirksomhed? Og har du lyst til at arbejde i et spændende forretningsområde, hvor koblingen til bæredygtighed og grøn omstilling er helt centralt? Så har vi måske jobbet til dig!

Projektøkonomi, regnskab og ledelse
Du bliver økonomichef i Innoterm A/S med reference til CEO og sideløbende del af Exodraft-koncernen, hvor du ligeledes får et tæt samspil med CFO. Du bliver direkte leder for én regnskabsassistent.

Din hovedopgave bliver at videreudvikle den økonomiske styring og rapportering i Innoterm, der vokser betydeligt og tiltrækker både flere og større projekter til porteføljen. Du arbejder tæt sammen med CEO og de forretningsansvarlige og er bl.a. med til at sikre, at de altid har det mest effektive styringsgrundlag, hvilket inkluderer project-controlling, risikostyring, BI og KPI-styring. Du har også ansvaret for måneds- og årsregnskaber samt budgetter, herunder at sikre et robust kontrolmiljø. Likviditetsstyring, ad hoc analyseopgaver bliver ligeledes en integreret del af din hverdag. De deltager også på bestyrelsesmøder i Innoterm regi.

Måske dit første lederjob?
Du sidder måske allerede som økonomiansvarlig i dag, men du kan lige så vel arbejde som controller eller lign. og er ved at vokse ud af din rolle. Det er væsentligt, at du har en stærk forståelse af projektcontrolling, herunder erfaring fra en projektforretning, men også er generalist på økonomiområdet. Du har en videregående uddannelse inden for økonomi som cand.merc., cand.oecon., HD eller lign.

Som person arbejder du både analytisk og strategisk, men er samtidig ”hands on”. Du er resultatorienteret, men også pragmatisk, har et stort drive og en naturlig gennemslagskraft. Du arbejder selvstændigt, vedholdende og systematisk og misser naturligvis ikke væsentlige detaljer. Du er desuden god på relationssiden og nem at samarbejde med.




Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Lars Nordlund Bidstrup på 2055 8565.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger