Vi holder lukket i uge 28 og 29 og er tilbage på kontoret igen mandag d. 26. juli. Rigtig god sommer!

Group HR Manager

3C RETAIL A/S
Odense C

3C RETAIL A/S

3C RETAIL A/S er en solid og ambitiøs vækstkoncern med ca. 275 medarbejdere og en årlig omsætning på kr. 750 mio. 3C RETAIL A/S koncernen omfatter foruden L’EASY bl.a. også D:E:R og Thorn i Norge og Sverige.

3C RETAIL er udviklingsorienteret, og dagligdagen er præget af aktivitet, afveksling og masser af udfordringer. Beslutningsvejene er korte, arbejdsklimaet uformelt og kollegaerne engagerede.

Arbejdsstedet er 3C RETAILs hovedkontor i Odense C - lige ved siden af Banegården.

Group HR Manager

Ambitiøs og kommerciel skandinavisk koncern

Kan du stå i spidsen for HR & Løn og have ansvaret for den interne kommunikation i en organisation med stærke værdier og ambitioner om fortsat vækst? Så er her en spændende jobmulighed, hvor du kan bringe hele din HR-værktøjskasse i spil.

Med reference til den administrerende direktør får du som Group HR Manager i 3C RETAIL ansvar for hele HR-værdikæden og for de underliggende processer i forretningsenhederne – primært L’EASY og det koncernforbundne selskab Facit Bank og i koncernfunktionerne, men også i selskaberne i Sverige og Norge, når det gælder større HR-tiltag, der går på tværs af landene. Du bliver en vigtig sparringspartner for koncernens direktører og funktionschefer, der forventer, at du leverer rådgivning og indgår som facilitator inden for alle aspekter af ledelse og HR på et højt fagligt niveau og med indsigt i de enkelte forretninger.

Derudover bliver det din opgave at kvalificere og udvikle HR-processerne på tværs af koncernen og sikre, at de støtter op om koncernens forskellige forretningsområder og deres kommercielle målsætninger. Dette gør du blandt andet ved at indgå i diverse fora, hvor du sætter HR på dagsordenen og sikrer drøftelse af HR relevante issues. Med andre ord: Du skal sikre en forretningsorienteret og professionel HR-leverance, og du spiller en afgørende rolle i udviklingen af de medarbejdere og ledere, der skal skabe yderligere vækst i koncernen.
Du får det overordnede personaleansvar for HR & Løn, der ud over dig består af to HR partnere, en lønchef og to lønbogholdere. Af disse har du HR partnerne og lønchefen i direkte reference. Sammen varetager I den daglige opgaveløsning, herunder rekrutterings-, forandrings- og udviklingsprocesser.

Der er tale om en bred rolle, hvor du både får det operationelle og strategiske ansvar for HR-området. Derfor er det afgørende, at du mestrer hele HR-paletten inden for både drift og udviklingsrelaterede opgaver, og du har allerede i en årrække skabt synlige resultater som HR-leder eller Senior HR Business Partner i en større virksomhed med markant kommercielt fokus (retail, FMCG eller andre brancher, hvor ”Sense of Urgency” er afgørende). Du har erfaring med change management, og du ved, hvordan arbejdet med kultur og værdier kan fremme ”VI” følelsen bredt i en kompleks organisation med flere forretningsområder. Endelig har du fornuftig indsigt i det ansættelsesretslige område.

Din arbejdsstil og profil gør dig til det naturlige omdrejningspunkt i forhold til ledelses- og organisationsudviklende aktiviteter, og fra din HR-værktøjskasse vægter du det, der understøtter forretningen og strategiplanen bedst muligt. Du er ambitiøs og drevet af lysten til at gøre en forskel, og du er vant til at tænke strategi og sætte retning. Du fremstår robust og vedholdende, og du formår at skabe opbakning og ejerskab i ledelsen omkring HR-indsatserne. Dine samarbejdsevner mærkes hurtigt, og du har en ligefrem og ukompliceret kommunikationsform, der matcher den uformelle tone i virksomheden – i det hele taget er du en stærk kommunikator, og du ved, hvad det kræver at sikre et højt niveau i den interne kommunikation. Dit teoretiske fundament er solidt i form af en relevant uddannelse på minimum bachelorniveau – ideelt har du en kandidatgrad.

Du tilbydes her en strategisk vigtig stilling med attraktive ansættelsesvilkår i en spændende, dynamisk og udfordrende virksomhed, hvor du sætter dit markante præg på fremtidens organisation, kultur og tilgang til medarbejderledelse. Der vil være begrænset rejseaktivitet i stillingen, og du bor max. en times kørsel fra Odense.




Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Marianne Stidsen på 2931 2465.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger