Leder af internt salg og support

EXHAUSTO A/S
Langeskov

EXHAUSTO A/S

EXHAUSTO DK er en del af EXHAUSTO A/S, som udvikler og fremstiller højkvalitetsprodukter og -systemer til komfortventilation. Med et fokus på høje virkningsgrader og et energiforbrug, der sætter nye standarder for branchen, er EXHAUSTO A/S blandt de absolut førende på området. EXHAUSTO A/S har produktion i Langeskov på Fyn og i Flå i Norge og har desuden salgsselskaber i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Koncernen har i alt 300 ansatte og indgår i den franske ALDES-koncern med mere end 1300 medarbejdere og aktiviteter i 60 lande.

Leder af internt salg og support

Spændende lederstilling i markedsledende koncern

Hvis du evner at være omdrejningspunktet i en tværorganisatorisk position, hvor opgaven er at levere kommerciel kvalitetsrådgivning og support til både interne og eksterne kunder, så kunne denne jobåbning være noget for dig.

Du bliver ansvarlig for et erfarent team af medarbejdere, som håndterer forespørgsler fra såvel eksterne kunder som kolleger for derigennem at understøtte salget. Din afdeling håndterer ligeledes tilbudsgivningen og sørger for at konvertere ordrerne og følge varen helt til dørs. Du får brug for dine samarbejdsevner og dit overblik, da afdelingen har snitflader til hele værdikæden, ligesom du naturligvis skal holde dit team motiveret og opdateret – både teknisk og kommercielt. Du refererer til den danske salgsdirektør og indgår i EXHAUSTO DK’s ledergruppe.

Du kommer til at være en væsentlig brik i virksomhedens forandringsproces, og du vil få stor indflydelse på den strategiske rejse, EXHAUSTO har startet. Du kan blive del af en ambitiøs og kundeorienteret kultur, hvor der er højt til loftet og en international atmosfære.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du vil sikkert have gavn af en mellemteknisk uddannelse – det er dog vigtigst, at du har solid ledelsesmæssig erfaring fra en international salgs-, service eller supportafdeling, som har håndteret tekniske produkter – gerne inden for byggeriet. Som person er du resultatorienteret og ambitiøs, men også en holdspiller, som sætter virksomheden, kunderne og teamet først. Du har et fleksibelt mindset, er løsningsorienteret og kommunikerer direkte. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau.

Stillingen giver dig mulighed for at arbejde i en international koncern med ambitiøse mål og en stolt og kundeorienteret kultur. Der er særdeles gode muligheder for personlig og faglig udvikling.



 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Sascha Boje Kristensen på 2011 4555.

 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger