Vi holder lukket i uge 28 og 29 og er tilbage på kontoret igen mandag d. 26. juli. Rigtig god sommer!

EHS & CSR Manager - Midtjylland

Anonym
Midtjylland

Anonym

Vores kunde er en særdeles succesfuld mellemstor tekstilvirksomhed (gazellevirksomhed) med fuld værdikæde baseret i Herning-området. Forsyningskæden er kompleks med en fremstillingsproces baseret på flere geografisk spredte enheder. Virksomheden er både ordre- og lagerproducerende, og salget – som er stærkt sæsonpræget – foregår via egne webshops på udvalgte europæiske markeder.

Virksomheden har oplevet markant fremgang over de seneste par år og beskæftiger i dag ca. 300 medarbejdere fordelt på 3 lokationer i Danmark og udlandet.

EHS & CSR Manager - Midtjylland

Nyoprettet stilling/afdeling. Du bliver nøgleperson ift. at definere, implementere og drive virksomhedens fremtidige miljø, arbejdsmiljø og CSR-arbejde

Vores kunde har oplevet markant omsætningsmæssig fremgang over de seneste år. Den store succes kan blandt andet tilskrives virksomhedens seriøse tilgang til både miljø, bæredygtighed og kvalitet igennem hele værdikæden. Virksomheden er dog særdeles ambitiøs og har nu et udpræget ønske om at arbejde mere professionelt og målrettet med særligt miljø, arbejdsmiljø og CSR-arbejdet. 

Der søges nu en hands-on, miljøbevidst, analytisk og passioneret nøgleperson til at drive denne proces i tæt samarbejde med virksomhedens øverste ledelse og alle relevante interne og eksterne interessenter. 

Dine opgaver vil spænde bredt på tværs af en lang og kompleks værdikæde, og det er væsentligt at pointere, at du selvstændigt i kraft af din faglighed og naturlige nysgerrighed definerer jobbet og skaber rollen i virksomheden.  

Hovedopgaven er at være hands-on ift. at beskrive, implementere og monitorere virksomhedens politikker inden for Miljø, Arbejdsmiljø og CSR. Derudover forventes du f.eks. at være ansvarlig for følgende opgaver:
 

  • At drive forskelligartede miljøforbedringsprojekter på tværs af værdikæden i ind- og udland
  • Vedligeholde og udvikle samarbejdet med både nye og eksisterende certificeringsorganer inden for tekstilbranchen
  • Medansvarlig for kommunikationsplaner og udarbejdelse af faktabaseret marketingmateriale
  • Sourcing: Deltage i fremtidige sourcing-aktiviteter f.eks. ift. kvalificering og audit af eksisterende og potentielle samarbejdspartnere.  


Vi forventer, at du har en naturlig passion for særligt miljø- og arbejdsmiljøområdet og har stærk erfaring som ansvarlig for særligt miljøpolitikken hos en professionel aktør, hvor EHS/CRS-arbejdet er på den strategiske dagsorden. Det er væsentligt, at du har erfaring fra en analytisk/datadrevet rolle, og at du som person trives i en mindre virksomhed, hvor du selv har hånden på kogepladen, og hvor opgaverne ikke nødvendigvis er klart definerede på forhånd. Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse inden for miljøområdet, og at du taler og skriver dansk og engelsk på forretningsniveau.

Som person er du først og fremmest analytisk, proaktiv og selvkørende. Du er løsningsorienteret, besidder et stort drive og gåpåmod og er hands-on i opgaveløsningen. Du er naturligt nysgerrig på forretningen, udfordrer status quo og er vant til selvstændigt at skabe dine arbejdsopgaver samtidig med, at du nyder at supportere og rådgive dine kollegaer.

Du tilbydes en unik mulighed for at sætte dit personlige præg på det forretningskritiske EHS- & CSR-arbejde i en succesfuld virksomhed, der oplever enorm vækst. Jobbet er meget alsidigt, og du får en stor berøringsflade på tværs af hele værdikæden i både ind- og udlandet. 



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Majbrit Kock Andersen på 2628 3821.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger