Finance Manager – Story House Egmont

Story House Egmont
København Ø

Story House Egmont

Egmont er en førende mediekoncern i Norden og aktiv inden for film, TV, biografer, magasiner, bøger, streamingtjenester, uddannelsesmateriale og gaming og har en bred vifte af digitale kommunikationskanaler, apps og spil. Egmont-koncernen laver langsigtede investeringer i e-handel og har opbygget en omfattende ekspertise inden for området, siden de i 2012 påbegyndte e-handelsrejsen. Bag Egmont-koncernen er Egmont Fonden, som hvert år donerer omkring 100 mio. d.kr. til udsatte børn og unge, der har brug for en hjælpende hånd.

Story House Egmont er en selvstændig division i Egmont-koncernen med ca. 2.400 medarbejdere. Story House Egmont publicerer mere end 700 magasiner i 30 lande via en række Publishing-selskaber og ved siden af kerneforretningen, bygger de nye vækstområder op inden for e-commerce og agencies.

Finance Manager – Story House Egmont

Spændende ledelsesopgave med fokus på regnskab og udvikling af medarbejdere. Bliv en del af en solid virksomhed i forandring og med langsigtet fokus.

Story House Egmont – det tidligere Egmont Publishing – er på en spændende rejse, hvor målet er, at væksten skal fortsætte de kommende år både organisk og ved yderligere opkøb, ligesom driften og udviklingen af selskaberne løbende optimeres og er i tråd med ejernes forventninger. Standardisering, automatisering og synergier på tværs af landene er centrale områder for Finance i årene fremover, således at man understøtter forretningen bedst muligt. 

Som et led i en intern omstrukturering i Danmark er virksomheden nu på udkig efter en Finance Manager, der får det overordnede ansvar for de centrale funktioner inden for finans for en række selskaber, herunder Story House Egmont, Belong-selskaberne og Global supply-selskaberne Egmont Printing Service og Egmont Creative Solutions. Dertil kommer Group-konsolidering af yderligere to selskaber, som har egne økonomifunktioner.

People management og bred opgavehåndtering 
Du får en delt reference til CFO’en for regionen og til Finance Director, og du arbejder tæt sammen med business partnere og dine Finance Manager-kollegaer i de øvrige europæiske lande. Du driver et finansteam på 7 medarbejdere bestående af controllere, økonomiassistenter og specialister inden for skat og moms. Du får en nøgleopgave i daglige ledelse af medarbejderne, som spænder bredt i erfaring og anciennitet i virksomheden. Med din ligefremme og inddragende stil formår du at udvikle og motivere teamet, hvor faglig og personlig sparring er væsentlig. 

Du er superviserende på månedsregnskaber og er selv hands-on på årsregnskabet, hvor du gennem løbende dialog og afstemning med revisionen sikrer, at der leveres rettidigt og med rette kvalitet. Du arbejder med finansiel ledelsesrapportering og tager del i den finansielle controlling, ligesom du løbende bliver involveret i ad hoc-analyser og projekter, når nye selskaber opkøbes eller fusioneres ind. Du får ansvaret for at sikre, at den økonomiske rapportering løbende videreudvikles, og du bliver en del af ledergruppen i Finance & Accounting teamet på tværs af regionen. 

Solid finansiel erfaring og gode lederegenskaber 
Du har en videregående økonomisk uddannelse som fx cand.merc., HD(R) eller lignende, alternativt har du en revisorbaggrund. Du har solid erfaring med regnskab, controlling, konsolidering og rapportering fra en lignende stilling som Finance Manager, Group Accounting Manager eller måske som Senior Financial Controller i en større/mellemstor internationalt orienteret virksomhed. Du kan i dag også sidde som Manager/Partner i et større internationalt revisionshus. Uanset titel har du en solid finansiel indsigt og erfaring med i bagagen, og du har arbejdet med nordisk eller international Finance setup. Du har nogle års ledererfaring, og erfaring med IFRS vil være en fordel. Det vil være et plus, hvis du har erfaring med at sikre finansiel struktur i selskaber. Du er superbruger i Excel og arbejder derfor let med store datamængder. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person er du naturligt proaktiv og har en løsningsorienteret arbejdsform, som kombineret med en analytisk og struktureret tilgang er væsentlige forudsætninger for at få succes i jobbet. Du er udadvendt, omhyggelig og selvstændig, og du er robust og en god kommunikator på alle niveauer. 

Gode karrieremuligheder i en investeringslysten virksomhed
Du vil få en central lederrolle med stor indflydelse på forretningen, og du får mulighed for at vokse fagligt såvel som personligt. Du har ambitioner om at udvikle dig yderligere i en dynamisk virksomhed med et langsigtet fokus og en almengørende fond bag. Stillingen er placeret på Story House Egmonts hovedkontor i København, og du skal forvente ca. 10-15 rejsedage årligt. Ansættelsesvilkår forhandles på et konkurrencedygtigt niveau.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Cecilie Hamp på 3076 3079.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger