Chef for teknik, anlæg, projektering og infrastruktur

Evida
Viborg

Evida

Evida ejer og vedligeholder det nationale gasnet. De transporterer gassen frem til slutbrugerne, og tilslutter nye kunder - private og erhverv - til gasnettet.  

Evida tager del i Danmarks grønne omstilling ved at sikre tilslutning af biogasanlæg, så man kan erstatte naturgas med grøn biogas og fremtidens gasser.

Evida er en statsejet og offentligt reguleret virksomhed, der ejer og driver en del af Danmarks kritiske infrastruktur - gasdistributionsnettet - og har en betydende rolle i Danmarks grønne omstilling, hvorfor der arbejdes under stor, politisk bevågenhed.  

Evidas hovedkontor ligger i Viborg, og der er ca. 430 medarbejdere i virksomheden.

Chef for teknik, anlæg, projektering og infrastruktur

85 medarbejdere

I denne stilling bliver du ansvarlig for 6 afdelinger med hver sin afdelingsleder og en medarbejderstab, hvor de fleste har en uddannelse som maskinmester eller ingeniør.
Medarbejderne er placeret på 3 lokationer: Viborg, Middelfart og Stenlille. Det meste af tiden er du i Viborg, men du er naturligvis også løbende til stede på de andre lokationer.

Du får det overordnede ansvar for 

  • Anlægsprojekter
  • Asset management
  • Biogas og målesystemer
  • Myndighedstilsyn på kundeinstallationer
  • Beredskab
  • Kontrolcenter 

med projekter der spænder over projekteringer, planlægning af nye projekter, gennemførelse af projekter, planlægning af opkobling af nye kunder, udvikling af vedligeholdelsesplaner, risk management, planlægge tilslutning af biogasanlæg, tilsikre at myndighedskrav overholdes på kundernes installationer, sikre korrekte målesystemer, sikre opretholdelse af effektivt beredskab og kontrolcenterfunktion.

Du bliver naturligvis også ansvarlig for, at afdelingen overholder de opstillede budgetter og når de overordnede mål, der indgår i virksomhedens samlede målsætning. Endvidere bliver du foregangsmand/-kvinde for, at Evida kan fortsætte målet om at drive den grønne omstilling. 

Du medvirker til, at ledelsesgruppen i Evida er velfungerende og aktivt spiller hinanden stærke og derigennem opnår maksimal eksekveringsevne af virksomhedens samlede strategi. Men vigtigst af alt: Du er lederen, der ’kitter’ det hele sammen, den der sikrer, at kulturen bliver integreret på tværs af geografi og organisatorisk opdeling. 

Teknisk mindset med en høj grad af People Management
Ledelsesopgaven er helt afgørende for succesen! Du er en People Manager, der kan og vil mennesker og evner at få folk med sig og sætte retning, alt-i-alt en samlende figur, der evner at motivere og samtidig stille krav til sine medarbejdere. Du har en analytisk tilgang til opgaverne og kan se løsninger selv i meget komplekse situationer.

Du har en baggrund som leder af en videnstung organisation, gerne erfaring med ledelse gennem andre med fokus på forandringsledelse.

Professionelt kan du have erfaring fra en forsyningsvirksomhed (vand, el, fjernvarme), alternativt en fra organisation styret af regulatoriske regler. En anden mulighed er, at du har erfaring fra en virksomhed med komplekst teknisk vedligehold eller fra gennemførelse af store tekniske projekter.

Din bopæl er inden for en radius af en times kørsel fra Viborg.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Karin Granstrøm på 2064 1245.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger