IT Consultant

Fertin Pharma
Vejle

Fertin Pharma

Fertin Pharma er verdens førende B2B-leverandør af nikotintyggegummi og har en høj grad af specialisering inden for R&D og produktion. En høj grad af know-how og en stærk teknologisk platform sikrer således brugervenlige og effektive løsninger til forbrugerne. Virksomheden har leveret gode økonomiske resultater gennem årene, og der foreligger en ambitiøs vækststrategi.

Fertin Pharma er ejet dels af kapitalfonden EQT, dels af familien Bagger-Sørensen. Virksomheden har R&D- og produktionsfaciliteter i Danmark, Canada og Indien og beskæftiger knap 900 medarbejdere. Omsætningen udgør ca. 1 milliard DKK.

Læs mere på www.fertin.com

IT Consultant

Kan du understøtte produktions-IT i en global vækstvirksomhed?

Du bliver en del af IT Services & Support og refererer til afdelingslederen. Teamet tæller samlet set 20 ansatte. Du bidrager til at sikre optimal IT-drift på laboratorierne samt i forhold til en farmaceutisk 24/7-produktion. Arbejdsugen byder på en blanding af projekter, teknisk fornyelse, drift, support og dokumentation.
Fertin Pharma anvender avancerede IT-systemer, og du arbejder med vitale tekniske løsninger i stillingen.
Du er en del af en international organisation med professionelt ejerskab. Strategien er afklaret, organisationen er velfungerende, og der er lagt op til den helt rette on-boarding, så du kan levere på et højt fagligt niveau.

Stillingen byder blandt andet på:
  • opgaver relateret til de forskellige produktions-IT-systemer med fokus på SCADA/automationsområdet
  • udarbejdelse og forankring af et fremtidssikret design og strategisk roadmap for produktions- og laboratorie-IT
  • deltagelse i fornyelses- og opgraderingsprojekter i forhold til produktions- og laboratorie-IT-systemer
  • 1. og 2. level support via telefon og servicedesk
  • 3. level support målrettet produktionen i samarbejde med kollegerne
  • deltagelse i døgnvagtordning (ca. en uge hver 6. uge)
  • dokumentation af processer og overholdelse af standarder
De tekniske områder omfatter for eksempel labelsystemer, vejesystemer, AGV’er, OEE-systemer, vision og SCADA. IT-landskabet omfatter +300 forskellige stykker software/IT-systemer i drift.

Brænder du for, IT, produktionsteknologi og bredt samarbejde i organisationen?

Du har et bredt teknisk fundament og er godt funderet inden for MS-platformen, herunder Windows-servere. Erfaring med automationsteknik eller en skarp interesse for at sætte sig ind i teknikken er en forudsætning for at få succes i jobbet. Desuden er det en fordel med kendskab til MS SQL, Citrix-løsninger, SCCM, MS RDS og VMware.

Du er indstillet på at deltage i vagtordning hver 6. uge. Det betyder blandt andet, at du skal bo inden for maksimalt 45-50 minutters køreafstand fra Vejle.
Du er meget struktureret, har styr på processer og dokumentation og kan levere resultater i en virksomhed, der er underlagt en række regulatoriske krav.
Samtidig trives du med interaktionen med kollegerne samt den daglige dialog, og du finder det motiverende at nå frem til gode løsninger i fællesskab.




Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Tanja Staniok på 2940 5130.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger