Byggerådgiver - projektsalg

PLANET Huse A/S
Ribe

PLANET Huse A/S

Planet koncernen blev etableret i 1988 og består bl.a. af Planet huse, der bygger fritidshuse og helårsboliger til det danske marked, Planet Projekt, der sælger færdigbyggede sommerhuse samt byggegrunde på attraktive lokationer i Danmark og ikke mindst Planet Haus AG, det tyske selskab, der udvikler og bygger imponerende ferieparker i Tyskland med helt op til 500 lejligheder. Virksomheden har sin egen fabrik i Ribe og leverer i dag mere end 300 huse årligt til glade kunder i hele Danmark og Tyskland. Koncernen har i dag knap 80 ansatte og samarbejder med ca. 150 faste underentreprenører. 
Se mere på www.planethuse.dk

Byggerådgiver – projektsalg

Kan du sælge fritidshuse/investeringsløsninger af høj kvalitet – Jylland/Fyn

Innovativ topsælger, der kan tænke ud af boksen 
Med reference til og sammen med CEO bliver du frontløber på at etablere salget af nye og innovative fritidshusprojekter. Du skal være med til at etablere Planet Huse A/S i det attraktive segment/segmenter for kvalitets fritidshuse i Danmark, hvor der både bygges til eget brug og til udlejning. 
Planet Huse har bl.a. udviklet et helt nyt All Inclusive-koncept, hvor der tages hånd om alle praktiske forhold vedrørende vedligehold inde og ude. Konceptet har allerede historisk vist sin styrke i Tyskland i salget af projekter til købedygtige kunder/investorer. 

Planet huse har allerede indkøbt og har option på unikke grunde, som vil være afsæt for salget. Disse er baseret på investering/udlejning/turisme. Herudover vil der være et tæt samarbejde med marketing omkring innovative salgsløsninger og arrangementer med gå-hjem-møder, investeringsmøder med Private banking-afdelinger og andre aktiviteter, der sikrer lead generering og en struktureret bearbejdning af din salgspipeline, som bliver afsæt for din salgssucces.  

Personligt bliver du driver i salget, hvor du gennem en professionel, seriøs og serviceminded rådgivning matcher Planet Huses kunders forventninger i forhold til valg af deres ønskehus eller investering i en fritidshusløsning til udlejning.
Du bliver målt på at kundetilfredsheden konstant er i top. Planet Huses succes skyldes at kunderne oplever kvalitet i alle faser af ønskebyggeriet inklusiv den professionelle rådgivning og støtten før, under og efter byggefasen.

Erfaring med salg af fritidshuse, helårshuse, investeringsløsninger eller lignende
Du har min. fem års succesfuld salgserfaring med salg af helårshuse, fritidshuse, investeringsløsninger eller lignende fra en professionel byggevirksomhed/finansiel rådgiver. Alternativt sidder du i dag som ejendomsmægler. Har du arbejdet med konceptudvikling, direct marketing/salgsunderstøttende marketing aktiviteter eller lignende som salgschef, Key Account Manager eller storkundesælger, vil det være en fordel.  Du har rådgivet og solgt kvalitetsprodukter og -løsninger til private kunder. Har du en videregående uddannelse vil det være et plus, men vigtigst af alt er, at du er en troværdig rådgiver/sælger, som succesfuldt har vist, at du kan levere top salgsresultater.

Du får markedets bedste brand, solid opbakning og attraktive vilkår at arbejde under  
Du vil kunne præge din egen hverdag og bliver en del af en ambitiøs virksomhed, der allerede har lagt den første trædesten til succes gennem opkøb af unikke byggegrunde til kommende kunder.
Du får et tæt samarbejde med marketing og projektafdelingen omkring teknisk support og støtte i salgsfasen fra idéoplæg til færdigt byggeri og aflevering af kundens ønskehus. 
Du vil få en performancedrevet aflønning, bil/bilordning og de nødvendige hjælpeværktøjer som pc osv. Herudover kan du se frem til at blive en del af et succesfuldt team, der leverer topresultater. 



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Management Consultant Kristian Aagaard på telefon 2052 6695. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger