Hansen Toft holder lukket i uge 29 og 30. Vi er tilbage igen d. 27. juli. Rigtig god sommer!

Direktør for forretningsområdet ’Specialer’

Bravida Danmark A/S
Brøndby

Bravida Danmark A/S

Bravida Danmark A/S har gennem mange år oplevet vækst og styrket indtjening. Virksomheden er i dag landets førende teknikentreprenør med en omsætning på mere end 2,5 mia. Bravida-koncernens vision er at være Nordens førende, når det gælder effektive tekniske løsninger inden for service og installation. Forretningen er decentralt opbygget og agerer tæt på kunderne, men samtidig er der en fælles holdning og fælles adfærd i forhold til sikkerhed, arbejdsmiljø og bæredygtighed, som er centrale elementer i ’The Bravida Way’.

Forretningen er etableret på serviceopgaver og projekter inden for el, VVS, ventilation og infrastruktur. Det aktuelle forretningsområde ’Specialer’ omfatter Fire & Security, bygningsautomatik, industriel køling, elevatorer samt fjernvarme.

Læs mere på www.bravida.dk

Direktør for forretningsområdet ’Specialer’

Til forretningsområdet ’Specialer’ søger vi en direktør, der kan drive og udvikle området. Forretningsenheden er landsdækkende og har flere end 300 medarbejdere fordelt på de særskilte specialer.

Med reference til den adm. direktør og i tæt samarbejde med ledergruppen vil du være ansvarlig for en enhed i vækst, hvor din opgave vil være at styrke Bravidas position på markedet. Stillingen rummer gode muligheder for at tænke innovativt og at bringe kompetencer i spil på tværs af organisationen.

For den rette kandidat er her muligheden for at overtage en veldrevet og strategisk vigtig enhed. Mange af løsningerne står særdeles stærkt i forhold til en overordnet dagsorden, hvor der er øget efterspørgsel inden for kritiske installationer, energioptimering, grøn energi og andre teknologier, der fremmer bæredygtigheden.

Enheden har oplevet vækst – både organisk og ved tilkøb – og er en særdeles velindtjenende forretning med stort potentiale.

Forretningsudvikling og driftsopfølgning i forening

Forretningsudvikling er et vigtigt aspekt i stillingen, og det er vigtigt at du er markedsorienteret og strategisk tænkende. Samtidig skal du sikre systematisk opfølgning på handlingsplaner og indsatsområder på serviceopgaver og projekter. Du vil i rollen have ansvar for at sikre profitabilitet gennem løbende dialog med afdelingschefer og projekt- og serviceledere. Afdelingerne beskæftiger sig både med projekter og serviceopgaver, og det er afgørende at have styr på kunder, nøgletal og projektstatus for at sikre indtjeningen.

En del af ledelsesansvaret ligger i at fremme det brede samarbejde, så Bravida får udnyttet mulighederne på tværs af fagområder og geografi. Det er tilsvarende vigtigt, at du formår at være nytænkende og se muligheder for krydssalg, for at bringe teknologierne i spil på nye måder og måske endda drive nye opkøb.

Teknisk stærk leder med sans for forretning

En dyb teknisk indsigt giver dig forudsætningerne for at forstå de forskellige specialer. Din uddannelsesmæssige baggrund er efter al sandsynlighed som ingeniør, og du har formentlig også en kommerciel overbygning på denne.

Du har vist gode resultater som leder, men rollen her må gerne være et skridt videre for dig. Tydelig og nærværende ledelse er afgørende for at skabe succes i rollen. Du har god indsigt i kommercielle forhold og formår at udvikle kunderne på en konstruktiv måde.

Den rette kandidat kommer fra en større organisation, hvor forretningen også er baseret på tekniske services og projekter.

Din bopæl er inden for pendlerafstand fra Brøndby, og du har den fornødne fleksibilitet til at være på de forskellige lokationer i landet i et vist omfang. Der er en del kørsel i stillingen.




Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Karin Granstrøm på 2064 1245.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Brugerinformation:

Andre stillinger