Claim and Reputation Manager

Inwido E-commerce
Langeskov

Inwido E-commerce

Inwido E-commerce markedsfører brands som Bedst & Billigst, Sparvinduer og JNA Vinduer & Døre A/S og en række internationale sites, der sælger vinduer og døre i træ, træ-alu og PVC online direkte til de private forbrugere i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, England, Østrig og Finland. Produkterne produceres på Inwido E-Commerces egne tre fabrikker. Inwido E-Commerce omsætter for et højt trecifret millionbeløb på de syv markeder. Inwido E-commerce er en del af Inwido-koncernen, som er Europas største udbyder af døre og vinduer med mere end 4000 ansatte i 11 lande.

Læs mere på sparvinduer.dk og inwido.com

Claim and Reputation Manager 

Med ansvar for den daglige drift og udvikling af processer løfter du kundeservice og dialogen med kunder i tale, på skrift og via de sociale medier til næste niveau hos hastigt voksende e-commerce-virksomhed.

Inwido E-Commerce driver online salg på syv forskellige markeder via 11 brands/webshops som JNA Vinduer & Døre, Sparvinduer, Bedst & Billigst, Bonusfönster med flere. En stærk tro på at markedets bedste kundeoplevelse skaber fremtidens vækst, er fundamentet i Europas førende online forretning inden for vinduer og døre. 

Inwido E-commerce har i disse år høje tocifrede vækstrater, og omsætningen er pt på et større trecifret millionbeløb. Den stigende aktivitet betyder også, at behovet for generel support og omfanget af reklamationer er vokset, samtidig med at egne og kundernes forventninger til servicehåndtering stiger. Inwido E-Commerce ønsker nu at oprette et lille team, der skal håndtere reklamationer, tekniske spørgsmål og support for de mange webshops og samtidig sikre, at det bedste renommé i branchen kan fastholdes og styrkes. Afdelingen skal håndtere dialogen med kunderne efter købet er gennemført, mens salgsprocessen frem til køb håndteres af kollegaer i salgsafdelingerne i Danmark og udlandet. Til den nyoprettede stilling søges derfor en leder med væsentlig erfaring inden for kundeservice og reklamationsbehandling til at udvikle og drive teamet.

Du refererer til salgsdirektøren og får ansvaret for at udvikle effektive processer og it-systemer til reklamationsbehandling og kundeservice med markant fokus på fortsat at skabe gode kundeoplevelser og loyale kunder. Derudover håndteres anmeldelser, henvendelser og dialog via de sociale medier også af afdelingen. Processer og standarder implementeres først i Danmark, hvorefter best practices skal spredes til øvrige markeder og webshops, hvor internationale kollegaer varetager kundeservicen.

Dine nøgleopgaver i jobbet: 

Din vigtigste opgave er at optimere på kundens oplevelse og sikre, at dialogen med de 11 webshops er en positiv oplevelse, der skaber loyale kunder og ambassadører. Herudover skal du

  • Lede teamet og organisere arbejdet. Du deltager i høj grad også selv i den daglige support og behandling af reklamationer 
  • Håndtere henvendelser og anmeldelse på sociale medier – typisk Facebook og Trustpilot – så virksomhedens positive omdømme bevares og styrkes
  • Sikre overblik over den samlede reklamationsproces og -håndtering for derefter at skabe effektive, tydelige og kundeorienterede processer i Danmark, som efterfølgende skal udbredes til de øvrige markeder
  • Identificere og eliminere de typiske årsager til reklamationer 
  • Optimere på returvareprocessen fra A til Z og implementere ny proces på alle markeder
  • Optimere samarbejdet med servicepartner og transportør via dialog og opfølgning på KPI’er 
  • Opsamle viden om tekniske reklamationer og sikre, at disse deles med fabrikkerne


Du har længere erfaring med kundeservice og reklamationer, og du brænder for at skabe win-win-løsninger, når kunderne henvender sig
I dag er du formentlig leder af et team, men dette kan også være dit første job med personaleledelse. Du har væsentlig erfaring med at optimere processer, snitflader, kommunikations-flows og med at samarbejde på tværs af organisationen. Optimering af anvendelse af it-systemer, registrering af data og analyse af data er en naturlig del af din arbejdsdag, og du har god erfaring med at håndtere anmeldelser og kommentarer på Trustpilot og øvrige sociale medier, som skaber konstruktive og positive dialoger med kunderne. Vi forventer ikke, at du har vinden omkring vinduer og døre, men at du er nysgerrig på at få det og har teknisk flair.

Du er kundefokuseret og har let til smil, et positivt sind og kommunikerer personligt og ærligt
Du er passioneret om de aktiviteter, du involverer dig i, og du er skarp til at planlægge og strukturere arbejdsprocesser. Du bevarer overblikket, når der er mange bolde i luften, men kan også gå i dybden og arbejde hands-on inden for specifikke områder. Du skifter naturligt mellem daglig drift og langsigtet udvikling af nøgleprocesser. Du både taler og skriver dansk og engelsk.

Du tilbydes en nyoprettet stilling, hvor der er mulighed for at præge stillingen, løfte ansvarsområdet markant og skabe et team og processer, der kan håndtere reklamationerne, også når virksomheden bliver væsentligt større.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til os på 7025 0407. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger