R&D Manager til ledelse og udvikling af kompetent afdeling

Systemair A/S , Hasselager

Systemair A/S

Systemair-gruppen udvikler, producerer og afsætter ventilationsløsninger på globalt plan. Selskabet er børsnoteret i Stockholm, har en omsætning på ca. 8 mia. SEK og godt 6200 ansatte globalt. Der er salgsselskaber i 70 lande og 27 produktionssteder.

Det danske selskab Systemair A/S har en lang historik og spiller en vigtig rolle i koncernen. I Hasselager udvikles unikke ventilationsaggregater og -komponenter, som indgår i installationer til det professionelle kundesegment. Løsningerne er teknologisk førende, ligger kvalitetsmæssigt blandt de bedste i markedet og er kendt i både Danmark og Europa som værende blandt de vigtigste aktører i markedet. Teknologierne omfatter blandt andet avancerede styringer og state-of-the-art modulopbyggede aggregater. Det danske selskab opererer både på det hjemlige marked og en række eksportmarkeder.

Systemair bidrager til at sikre energirigtig ventilation og bedre indeklima i fremtidens bygninger. Læs mere på www.systemair.dk

R&D Manager til ledelse og udvikling af kompetent afdeling

I en nyoprettet stilling ansættes nu en leder til Systemairs R&D-afdeling. Du står i spidsen for et erfarent team på 10 specialister, projektledere og teknikere, som arbejder inden for design af anlæggene, herunder udvikling af styringer og køleteknik. Der er både tale om udvikling af nye produkter og opgradering af eksisterende.

Som leder er det din opgave at medvirke til en effektiv eksekvering gennem udviklingsfasen, kvalitet i løsningerne og i sidste instans tilfredse kunder. Dette sker naturligvis i tæt samarbejde med salg, product management, produktion og andre afdelinger i virksomheden. Dine opgaver omfatter blandt andet:
  • Overordnet styring af projektporteføljen inden for R&D
  • Kvalificeret sparring med teamet og løbende opfølgning på projekteksekveringen 
  • Kommunikation til den øvrige organisation om teknologiske muligheder
  • Tilpasning af projektmodellerne for afdelingen – fokus på projektstyring og efterkalkulation
  • Løbende dialog med salg og product management i forhold til kundens aktuelle og fremtidige behov
  • Fortsat indsats for flere modulopbyggede løsninger
Indsigt i ventilation, styring og automation
Du har teknisk indsigt i ventilationsløsninger, køling, varmepumper, varmevekslere eller anden relateret teknologi, og du har også erfaring med at drive udviklingsprojekter. Du er således fortrolig med at skabe overblik over en projektportefølje og med struktureret anvendelse af projektmodeller (fx stage gate-inspirerede modeller). ’Design for manufacturing’ er også en del af din erfaring.

Det er vigtigt, at du formår at se teknologierne i et forretningsmæssigt perspektiv, og at du trives med et bredt samarbejde på tværs af organisationen, men også i et internationalt perspektiv da du vil få kontaktflader til koncernfunktioner og søsterselskaber inden for både R&D og Product Management. 

Du har relevant ledelseserfaring med ledelse af en R&D-funktion.

Avancerede løsninger til det globale marked
Du spiller som R&D Manager en central rolle i udviklingen af teknologier, som også i fremtiden skal være blandt de bedste til at sikre godt indeklima. Du arbejder med kvalitetsløsninger til professionelle kunder, og du har et højt vidensniveau i din afdeling. 
Som R&D Manager får du desuden mulighed for indflydelse og for at være med til at præge retningen for Systemair a/s og bidrage til Systemair-gruppens produktudvikling.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Anne Sofie Weiss Pedersen på 5170 0028. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen.