International projektleder

Aalborg Energie Technik , Aalborg

Aalborg Energie Technik

AET er en markedsledende, uafhængig og danskejet ingeniør- og entreprenørvirksomhed, som har specialiseret sig i at designe, levere, idriftsætte og servicere kundetilpassede biomassefyrede kraftværker, kraftvarmeværker og kedelanlæg i størrelsen 25-170MWt. AET har domicil i Aalborg og beskæftiger i dag godt 120 medarbejdere.

Læs mere her: https://www.aet-biomass.dk/

International projektleder

Afvikling af komplekse, skræddersyede og biomassebaserede energianlæg på trecifrede mio. beløb

Du får til opgave at sikre en fortsat høj kvalitet og leveringssikkerhed i projekterne, så AETs stærke markedsposition fortsat kan udbygges med høje vækstrater.

Du bliver ansvarlig for styring og afvikling af 1-2 projekter ad gangen med ca. 35 højtkvalificerede medarbejdere og med en gennemløbstid på typisk et par år. Du deltager selv i slutforhandlingen med kunden og har den løbende kontakt undervejs. Du sikrer den rette bemanding og tekniske løsning i projektet og har den tidsmæssige og økonomiske opfølgning og overblik.

Du har flere års erfaring med international projektledelse inden for energianlæg, komplicerede maskinanlæg, farmaceutiske anlæg, procesindustri eller alternativt som rådgivende ingeniør. Erfaring med byggeprojekter vil også være en fordel, og du behersker engelsk og gerne et andet fremmedsprog på forhandlingsniveau.

Du er sikkert ingeniør og har erfaring med Microsoft Project eller tilsvarende og trives med ca. 50 årlige rejsedage.

Du er proaktiv, resultatorienteret, har et stort engagement samt lyst og energi til at få tingene til at ske. Du er den, der går forrest, samler folk om opgaven og virker motiverende og inspirerende. Du har et godt overblik, kan prioritere og skabe struktur, og du formår at skære igennem uden at tabe dit team.

Du refererer til projektdirektøren, bliver en del af den udvidede ledergruppe og tilbydes en spændende udfordring i et dynamisk og travlt miljø, hvor der også lægges meget vægt på at have det sjovt og behandle hinanden ordentligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hansen Toft på tlf. 7025 0407

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen.