Regnskabschef til AVK-koncernens moderselskab

AVK , Galten

AVK

AVK’s kerneforretningsområde er udvikling og produktion af ventiler, brandhaner og tilbehør. Deres produkter indgår i vitale infrastrukturer for rent drikkevand, sikker distribution af naturgas, effektiv håndtering af spildevand fra husholdninger og industri og ikke mindst brandbekæmpelse. Herudover har AVK i de senere år opdyrket et nyt marked inden for ventiler til procesvand i industrien.

AVK-koncernen er familieejet og har hovedsæde i Galten mellem Aarhus og Silkeborg. Med en omsætning på DKK 5,8 mia. og mere end 4.300 medarbejdere fordelt på 100+ produktions- og salgsselskaber verden over er AVK en meget betydelig spiller i branchen. Kvalitet, kontinuitet og tætte kunderelationer danner grundlaget for målsætningen om at være kundernes foretrukne valg.

Læs mere om AVK på www.avkvalves.com/en

Regnskabschef til AVK-koncernens moderselskab

AVK-koncernen omsatte for DKK 5,8 mia. i seneste regnskabsår med en omsætningsvækst på 15 % og er dermed en af Danmarks hurtigst voksende internationale industrikoncerner.

Du bliver regnskabsansvarlig for selskabet AVK Holding, som er AVKs HQ med en række stabs- og udviklingsfunktioner. Selskabet har ca. 160 medarbejdere, der alle understøtter koncernens øvrige selskaber med services inden for bl.a. økonomirapportering, jura, it og produktudvikling. Udover nedenstående opgaver supporterer du direktører for ovennævnte funktioner med analyser og data i forbindelse med udvalgte strategiske projekter i koncernen.

Du refererer til koncernøkonomichefen og får ansvar for følgende væsentlige opgaver:

  • Udarbejde måneds- og årsrapportering samt businessplaner, budget og løbende forecasts for AVK Holding
  • Afdelingsrapportering, controlling og KPI-opfølgning vedrørende enhederne i AVK Holding
  • Opfølgning på CAPEX og udviklingsprojekter som support for produktudviklingen
  • Årsrapporter for overliggende holdingselskaber
  • Opstille selskabets danske skatteopgørelse i samarbejde med revisor og koncernøkonomichefen samt indrapportering til danske skattemyndigheder
  • Vedligeholde koncernens TP-dokumentation i samarbejde med ekstern rådgiver
  • Samarbejde og koordinere med økonomimedarbejdere omkring betalinger, bogholderi etc.
  • Projekter/ad hoc-opgaver som f.eks. dataudtræk og analyser, forbedringsprojekter i tilknytning til forretningsgange og økonomisystemet AX Dynamics

Du bliver en del af et erfarent og fagligt stærkt Group Finance-team, så du behøver ikke være ekspert på alle ovenstående områder fra dag 1, da der er gode muligheder for sparring og udvikling. Koncernens konsolidering og internationale controlling udføres af controllere fra Group Finance. Du har ansvaret for AVK Holdings bogføring og fakturering, der dog varetages af økonomimedarbejdere i et datterselskab, hvor de også ledelsesmæssigt har deres reference.

Du har væsentlig erfaring med lignende opgaver og motiveres af at skabe rettidig og valid rapportering

Du har formentlig en baggrund som revisor og har min. 3 års erfaring som Financial Controller, Finance Manager eller Regnskabschef. Du har stor erfaring med controlling, regnskab og rapportering. Du har desuden erfaring med dansk sambeskatning, og du har fortsat interesse for at arbejde med skat og dokumentation. Du kommunikerer flydende på engelsk.

For at kunne sikre effektiv og rettidig rapportering, er det vigtigt, at du er struktureret, præstationsorienteret og vedholdende. Du er stærk på data og analyser og trives med at arbejde med finansielle og rapporteringsmæssige problemstillinger, hvor svarene ikke er givet på forhånd. Du får en bred kontaktflade i organisationen, så du er god til at kommunikere og finder det motiverende at sparre med de danske og internationale kollegaer.

Med hyppig dialog med økonomifunktionerne i koncernens selskaber har du særdeles gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en koncern, der fortsat har store ambitioner om international vækst og yderligere opkøb.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Research Anne Mette Juul på tlf. 2868 1528.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen.