Master Data Architecht - Digitaliseringsrejse

Nic. Christiansen Gruppen , Kolding

Nic. Christiansen Gruppen

Nic. Christiansen Gruppen blev etableret i 1967 og startede med import af bilmærket BMW. I dag importerer koncernen Jaguar Land Rover, Hyundai og Honda og har tre forhandlerkæder, der sælger hhv. BMW/Mini, Jaguar Land Rover og Hyundai, Mazda, Nissan, Toyota, Fiat, Honda og Suzuki. Koncernen har en sund økonomi og med en omsætning på over 6 mia. kr. i 2018 og et resultat på 55 mio. kr. samt en forventet omsætning for 2019 på kr. 9 mia. ser det generelle økonomiske billede godt ud. I dag tæller koncernen ca. 800 ansatte – både funktionærer og timelønnede.

Nic. Christiansen Gruppen er i dag en væsentlig spiller på det nordiske bilmarked med import-, retail- og finansieringsaktiviteter i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Baltikum.

Master Data Architecht - Digitaliseringsrejse

 

Kommerciel Data Architect til velkonsolideret virksomhed med solid indtjening

Vil du have en indflydelsesrig rolle i Nic. Christiansen Gruppens nye Dataenhed? Bilbranchen er i forandring og bliver mødt af nye muligheder og krav fra forbrugerne og leverandørerne: Mere intelligente biler, biler på abonnementsordning m.m. Data har dermed også en højere værdi i branchen, fx til forudsigelse af mobilitetsbehov og generel forbrugerforståelse. Vil du med på rejsen mod en datadrevet virksomhed?

Du skal være med til at flytte IT-organisationen fra en traditionel driftsorganisation til en projektorganisation, hvor der er tid til at gennemføre og forankre nye tiltag i organisationen. 

Du vil være ansvarlig for egne dataprojekter og eksekvere på den overordnede digitale strategi for koncernen, der vedrører data og integration.

Du er i krydsfeltet imellem data og forretning

Du er projektleder for dataprojekter, og giver herunder også den nødvendige projektrapportering og beslutningsoplæg til ledelsen. I forbindelse med dataprojekterne sikrer du løbende dialogen med både interne og eksterne interessenter. Du identificerer potentialet for data i samarbejde med forretningen og er dermed værdifuld sparringspartner for forretningen. Løbende vil du automatisere forretningsprocesser vedrørende data.

Du har blikket for hvordan forretningen kan gøre brug af data

Du har en IT-teknisk baggrund eller en relevant videregående uddannelse suppleret med praktisk erfaring. Derudover har du erfaring med at lede projekter samt erfaring inden for Data-management fra forskellige ERP-systemer. Ideelt har du tilegnet dig teoretisk viden om SCRUM, SAFe, PRINCE2 eller lignende. 

Samtidig er du en udadvendt profil, der evner at kommunikere på alle niveauer i koncernen, og din forretningsforståelse og analytiske evner hjælper dig til at oversætte forretningskrav til databehov.

Du tilbydes en nøglerolle i at flytte IT-organisationen op på nyt og højere niveau. Virksomheden er velkonsolideret med solid indtjening og er samtidig en international virksomhed med en klar strategi og en ledelse, der bakker op.

__________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Søren Boll på 2154 0014. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen.