Salgschef

ST PLAST a/s , Esbjerg

ST PLAST a/s

ST PLAST a/s er en mellemstor virksomhed, som leverer bæredygtige plastemballager til især fødevareindustrien. ST PLAST er leverandør til mange førende danske virksomheder i mange forskellige brancher og har desuden en del kunder i Tyskland, Norge og Sverige. Virksomheden har en trecifret millionomsætning og er i hastig udvikling.

Med den cirkulære økonomi dybt forankret i sin forretningskultur, har ST PLAST skabt en model, hvor man med basis i et stort standardprogram skaber skræddersyede løsninger til kundernes behov, og således er over 80% af produkterne fremstillet af genanvendt plast.
 
ST PLAST er drevet af at gå nye veje. De er for nylig trådt ind i markedet for sprøjtestøbte plastemballager og tilbyder i dag også løsninger med IML (In Mould Labeling). Med en topmoderne og højt automatiseret produktion kan ST PLAST til hver en tid levere, hvad de har lovet kunderne.

Læse mere på www.st-plast.dk

Salgschef

Kan du udvikle salget i en ambitiøs vækstvirksomhed?

ST PLAST har en klar vækststrategi og ønsker som led i denne at styrke de kommercielle aktiviteter med ansættelsen af en salgschef. Stillingen er nydefineret og refererer til virksomhedens administrerende direktør. Salgschefen er medlem af ledergruppen og vil med tiden få personaleansvar.

Du har ansvar for en række eksisterende kunder og for etableringen af en bredere kundeplatform. I samarbejde med den administrerende direktør identificerer du muligheder i markedet, lægger planen for indsatserne og er også selv eksekverende i forhold til kundemøder og opfølgning på disse. Din rolle er blandt andet at sikre struktur og målrettethed i tilgangen til markedet. Dit primære ansvarsområde er Danmark, men du skal også regne med aktiviteter på de norske og svenske markeder.

Der er i høj grad tale om løsningssalg, og din mission er derfor at indgå i tæt dialog med kunderne, forstå deres emballagemæssige udfordringer, komme med ideer til nye typer emballager og – selvfølgelig – indgå aftaler med kunderne. Udvikling af marketingtiltag er også som en del af ansvarsområdet. En salgsproces involverer mange af dine kolleger, og du vil derfor opleve et tæt samarbejde med andre fagområder i virksomheden.

Kommerciel profil med lyst til ansvar
Du har erfaring med direkte salg. Det falder dig naturligt at sætte dig ind i de tekniske muligheder, du er nysgerrig på nye løsninger, og du er god til at afdække kundernes behov. 
Har du erfaring med emballage eller andre løsninger til fødevareproducenter, er det en fordel –
alternativt skal du have mod på at sætte dig ind i området. 

Det er vigtigt, at du trives i en kultur præget at nærhed til kunden, engagement og handlekraft. Det falder dig naturligt at se nye veje i markedet, og du er klar til at lægge den nødvendige indsats for at forfølge disse. 

Bopæl inden for pendlerafstand til Esbjerg og fleksibilitet i forhold til ca. 50 rejsedage om året.

Indflydelse og råderum i forretning med potentiale
Det unikke ved stillingen som salgschef er, at du får et stort ansvar og mulighed for at påvirke den kommercielle udvikling af virksomheden. Lægger du den rette indsats for dagen, kan du skabe betydelige resultater. 

Der er foretaget en segmentering af markeder og kunder, og du introduceres grundigt til ST PLASTs løsninger og muligheder, således du bliver klædt godt på til at skabe den forventede omsætning. 
 



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Anne Sofie Weiss Pedersen på 5170 0028.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen.