Salgskonsulent, der vil være med til at redde liv

Autronica Fire & Security A/S , Sjælland

Autronica Fire & Security A/S

Autronica Fire and Security er en ledende innovator, producent og leverandør af brandsikkerhedsudstyr. Vores produkter sørger for brandsikkerheden på land, til søs samt på det petrokemiske marked og olie- og gasmarkedet. Virksomheden er ejet af Carrier og har 450 medarbejdere, som varetager hele processen fra idé, udvikling og produktion til ser­vice og markedsføring af produkterne. Autronica er et internationalt selskab med kontorer over hele verden og med hovedkontoret solidt placeret i Norges teknologi­hovedstad Trondheim.

Den danske afdeling beskæftiger 50+ medarbejdere fordelt på tre afdelinger beliggende i Hvidovre, Kolding og Sabro (Aarhus). Autronica er et røgfrit miljø.

Salgskonsulent, der vil være med til at redde liv

Vil du være med til at gøre verden mere tryg, så vil du muligvis passe godt ind i et firma, hvis vision er -  zero loss of lives, no injuries or damages caused by fire or gas. 

Du sælger sikkerhed til kunderne
Dit job går ud på at sælge løsninger inden for rumslukning, brandalarmsystemer og talevarsling. Du indgår i et team af 2 interne sælgere og 8 andre salgskonsulenter, og du kan blive ansvarlig for danske slutkunder i udvalgte segmenter og kunder inden for byggebranchen. Dine nøgleopgaver bliver at udvælge oplagte kundeemner og projekter og vurdere deres potentiale for at opbygge en seriøs pipeline. Du skaber tætte relationer til både salgskanal og slutkunder samt slutbrugere. Nogle af dine andre opgaver bliver at:

  • Drive hele salgsprocessen, foretage beregninger og udarbejde tilbud
  • Udarbejde kundeplaner for udvalgte storkunder
  • Opbygge og videreudvikle samarbejdet med salgskanal og kunder
  • Deltage i messer og øge kendskabsgraden til Autronicas løsninger
  • Deltage i optimering af forretningsgange

Hos Autronica får du kompetente kolleger og gode solide produkter. I 2020 bringer Autronica bl.a.  nye brandtekniske løsninger på markedet.

Selvstændig og storsælgende profil med sans for forretning
Enten har du erfaring med projektsalg/løsningssalg til nye potentielle storkunder, eksisterende kunder etc. inden for byggebranchen og forstår samspillet mellem de enkelte aktører. Alternativt har du solgt tekniske løsninger i en anden branche. Måske har du arbejdet som servicetekniker i branchen og har nu mod på dit første salgsjob.

Under alle omstændigheder vil det være en fordel, hvis du har en teknisk uddannelse bag dig og allerede har bevist, at du er i stand til at lykkes med mange sideløbende projekter. Din personlighed er karakteriseret ved  ydmyghed, kvalitet og seriøsitet - kvaliteter der fortæller kunderne, at du er en professionel og kompetent  samarbejdspartner. Samtidig er du i stand til at levere top-salgsresultater, bl.a. fordi du er både målrettet, resultatorienteret og forandringsparat. 

Af natur er du nysgerrig og opsøgende, og din udviklede forretningssans baner vejen for, hvordan du får opgaven i hus og afslutter salget. Du skriver og taler fejlfrit dansk, behersker engelsk og har gode IT-kundskaber.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Anne Sofie Weiss Stigers Pedersen på 5170 0028.


Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
 

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen.