Director, Engineering

Danish Crown Pork, Horsens site , Horsens

Danish Crown Pork, Horsens site

Danish Crown Pork slagter og videreforarbejder grise på 13 anlæg i Danmark og Tyskland, England og Polen. Danish Crown Pork er førende leverandør af svinekødsprodukter til den europæiske detailhandel, foodservice og fødevareindustri.

Læs mere på www.danishcrown.dk

Director, Engineering

Du er teknisk ansvarlig for et af Europas største produktionsanlæg i fødevarebranchen og leder en organisation på 70 medarbejdere.

Med reference til fabriksdirektøren i Horsens får du det daglige ansvar for en afdeling med 7 mellemledere og i alt 70 ansatte. Herudover får du ansvaret for procesanlæg, tekniske installationer samt forsyningsanlæg, bygninger og brandtekniske installationer. Du har ligeledes det overordnede ansvar for de CAPEX-projekter, som fabrikken selv er ansvarlig for og har desuden ansvar for afdelingens drifts- og vedligeholdelsesbudget.

Din hovedopgave bliver at lede og videreudvikle en moderne teknisk afdeling og have fokus på forbedringer i produktionen med de nyeste og bedste tekniske løsninger. Du bliver en central person i forhold til at sikre en positiv medarbejdertrivsel i teamet samtidig med, at du går forrest i at udvikle afdelingen.

Du har tung ledelseserfaring fra en teknisk afdeling i et større produktionssetup, gerne fra fødevare- eller procesindustri. Du har her haft ledelse af teamledere, timelønnede og funktionærer. I forlængelse af dette har du erfaring med tillidsmandsystemet og relevante overenskomster. Du har erfaring med CAPEX-projekter og TPM-initiativer og har gennem en årrække arbejdet med data, analyser og budgetter som en integreret del af din hverdag.

Du er formentlig teknisk uddannet, f.eks. som ingeniør eller maskinmester. Du har solid økonomisk og forretningsmæssig forståelse og produktionsteknisk indsigt og know-how.

Din ledelsesstil er involverende og motiverende, og du evner at bringe det bedste frem i dine medarbejdere, sætte tydelige mål og rammer og give frihed til at kunne lykkes. Du er synlig i organisationen, tager ansvar og går forrest, og du er en stærk kommunikator, som også formår at lytte. Din arbejdskapacitet er høj, og din pondus og handlekraft gør, at du tør tage fat om opgaverne, uanset om det drejer sig om ledelse eller teknik. Du er ambitiøs, analytisk og struktureret. Personlig gennemslagskraft og robusthed kendetegner dig som leder og kollega.

Du tilbydes en spændende stilling med stor indflydelse, og hvor forventningerne til resultater er tilsvarende høje. Du får lov til at sætte dit tydelige aftryk i organisationen og mulighed for at udvikle dig personligt såvel som fagligt. Ansættelsesvilkår forhandles individuelt på et konkurrencedygtigt niveau.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Management Consultant Kristian Aagaard på 2052 6695.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen.

Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen.