Økonomidirektør

Energi Fyn , Odense

Energi Fyn

Energi Fyn er en moderne og velkonsolideret energikoncern, som er ejet af 205.000 fynske andelshavere. Koncernen ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn samt håndterer afregning og kundeservice for flere forsyninger. En del af forretningen indbefatter salg af el og gas til private og erhverv samt forskellige bredbåndsløsninger. Energi Fyn etablerer og driver gadebelysning i flere kommuner på Fyn, og koncernen deltager desuden aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem, bl.a. gennem vindmøller og energispare indsatser. Energi Fyn indtager igen i år en førsteplads i en landsdækkende kundetilfredshedsundersøgelse.

Hovedsædet er placeret i Odense, hvor 330 ansatte arbejder inden for en række fagområder som teknik, administration, økonomi, kundeservice med mere. Læs mere på www.energifyn.dk

Økonomidirektør til Fyns største energiselskab

Kan du navigere i spændingsfeltet mellem det regulatoriske område og den kommercielle verden? Og kan du løbende videreudvikle Energi Fyns økonomiske styring til et niveau, der matcher selskabets strategi, størrelse og kompleksitet? Så er du måske den nye økonomidirektør i Danmarks femte største energiselskab.

Optimering og digitalisering af økonomifunktionen
Du får reference til den adm. direktør og har sammen med den tekniske direktør, den kommercielle direktør og bredbåndsdirektøren medansvar for selskabets strategi og udvikling. Du har et samlet ledelsesansvar for 15 medarbejdere i økonomi og regnskab, herunder en koncerncontroller og en regnskabschef i direkte reference.

Dine primære opgaver i funktionsområdet er økonomistyring, måneds-/kvartals- og årsregnskaber, rapportering, budgettering og forecast, likviditetsstyring og forretningsgange. Du arbejder ligeledes med business controlling og har fokus på optimering og modernisering af økonomifunktionen. Endelig er du omdrejningspunktet for virksomhedens Risk Management og sikrer en transparent og direkte sammenhæng mellem strategi, handlingsplaner og budgetter. En løbende og tæt dialog med bank, revisor og advokat er en afgørende faktor for succes i jobbet, ligesom du holder dig ajour i forhold til nye lovgivninger inden for området.

Stærk, proaktiv økonomidirektør med solide lederegenskaber
Du har en relevant uddannelse som cand.merc.aud., HD-R eller lignende og erfaring fra en stilling som økonomichef/-direktør eller CFO i en kompleks organisation i et kommercielt og eventuelt reguleret område. Derudover har du solid erfaring med alle opgaver i økonomifunktionen, evner at kombinere det regnskabsmæssige og forretningsanalytiske og er en værdiskabende sparringspartner for den øvrige ledelse.

Som leder går du forrest og motiverer gennem synlighed og tydelig kommunikation. Den klare ledelsesprofil kombineret med en meget høj økonomisk faglighed er dit fundament for at få dine medarbejdere til at arbejde sammen og nå de strategiske målsætninger. Din eksekveringskraft og troværdighed markerer dig som fyrtårnet i økonomifunktionen, og du trives i et miljø med stor samfundsmæssig bevågenhed.

Du tilbydes en udfordrende stilling i et velkonsolideret selskab, hvor du er en væsentlig aktør i arbejdet med konsolidering og forandring i spændingsfeltet mellem det regulative område og de kommercielle aktiviteter. I stillingen som økonomidirektør i Energi Fyn er du en del af en verden, som er i konstant udvikling og har fokus på miljø, grøn energi og værdi for andelshaverne.

__________________________________________________________________________________________________________

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Tina Mølgaard Larsen på mobil 2912 9149.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen.