Anonym virksomhed
Vores kunde er en international virksomhed i København.
Finansbogholder (interim)
Hansen Toft Interim søger en erfaren Finansbogholder til en 9 måneders interimstilling hos en international virksomhed i København.
Virksomheden er i gang med at samle en række centrale økonomiaktiviteter tættere på forretningen i Danmark. Som en del af denne udvikling flyttes opgaver fra Indien til København, og du kommer ind i en vigtig fase, hvor et nyt finansteam skal etableres, samtidig med at den daglige drift og rapportering skal fungere sikkert fra start.Du får en bred rolle inden for finansbogholderiet med ansvar for, at bogføring, afstemninger og dokumentation er korrekte og på plads til tiden. Samtidig bliver der brug for din erfaring og dit blik for, hvordan processer kan gøres enklere og mere effektive.
I rollen skal du bl.a.:
- Varetage løbende bogføring for en række legale enheder.
- Håndtere hensættelser, periodiseringer og øvrige journalposteringer.
- Udarbejde og dokumentere balanceafstemninger og intercompany-afstemninger.
- Analysere og forklare afvigelser i resultatopgørelse og balance i forbindelse med månedsafslutningen.
- Sikre dokumentation af systemafstemninger og interne kontroller.
- Samarbejde tæt med bl.a. rapporterings- og controllingfunktionerne om et korrekt og fuldstændigt regnskabsgrundlag.
- Udarbejde dokumentation til revision og bidrage til lokale årsregnskaber.
- Medvirke til at udvikle og effektivisere arbejdsgange og processer.
Faglige og personlige kompetencer
Du har minimum fem års erfaring med finansbogholderi og en relevant videregående økonomisk uddannelse. Du er stærk i den grundlæggende regnskabsdisciplin, har helt styr på debet/kredit og forstår sammenhængene mellem resultatopgørelse, balance og noter.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har solid erfaring med balanceafstemninger, kvalitetssikring og interne kontroller.
- Har kendskab til moms, skat og intercompany.
- Har hands-on erfaring med ERP-systemer og gode Excel-kompetencer.
- Gerne har arbejdet med IFRS og/eller lokale regnskabsstandarder.
- Gerne har erfaring fra en international virksomhed eller koncernstruktur.
- Kommunikerer sikkert på engelsk. Dansk er en fordel.
Kontakt Head of Interim Kim Raabymagle på kra@hansentoft.dk eller tlf. 51 19 91 97, hvis du er interesseret i at høre mere.
Bemærk, at vi kun har behov for dit CV, når du søger stillingen.
Søg stilling
Login
Har du ikke en bruger?
Registrer dig her