JEVI A/S
JEVI A/S er en international teknisk produktionsvirksomhed med helt nyt hovedsæde i Vejle og ca. 100 medarbejdere. Virksomheden udvikler og producerer elektriske varmeløsninger, komponenter og systemer til en bred vifte af industrielle markeder. Ca. 70% af omsætningen kommer fra kundespecifikke løsninger, hvor stærk teknisk knowhow, engineering og egen produktion er centrale konkurrenceparametre. JEVI har tre datterselskaber i Holland og er en del af NIBE koncernen.
Læs mere på: www.jevi.com
Læs mere på: www.jevi.com
CEO
Transformation, vækst og udvikling i international industrivirksomhed
JEVI A/S søger en ny CEO, der kan sætte en tydelig retning og bringe virksomheden tilbage til lønsom vækst og stabil performance. Stillingen er for den kommercielt stærke og forretningsorienterede leder, som motiveres af en reel transformationsopgave – og som samtidig trives tæt på både marked, organisation og drift.JEVI har et stærkt teknisk fundament, betydelig knowhow, egen produktion og en høj andel kundespecifikke løsninger. Samtidig står virksomheden med en række strukturelle udfordringer, som begrænser den i at indfri sit potentiale.
Med reference til bestyrelsen bliver du overordnet ansvarlig for den strategiske og organisatoriske udvikling samt drift og resultater i JEVI A/S. Din vigtigste opgave bliver at skabe retning, prioritering og eksekveringskraft – og at omsætte JEVIs stærke tekniske platform til en mere skalerbar og lønsom forretning.
Sammen med ledergruppen skal du blandt andet sikre:
- Lønsom vækst og en stærkere kommerciel performance.
- Tydeligere prioritering af markeder, kunder og produkter.
- Øget standardisering, transparens og datadrevet styring.
- Realisering af potentialet i den nye fabrik.
- Et stærkere og mere sammentømret lederteam med klare roller og fælles retning.
Du kommer med solid erfaring fra en international teknisk produktionsvirksomhed med fuld værdikæde, og du har haft selvstændigt P/L-ansvar. Du forstår både produktion, teknik, økonomi og i høj grad kommerciel udvikling og har dokumenteret erfaring med at skabe vækst og sikre operationel eksekvering af en strategi. Du er vant til at lede gennem ledere og til at arbejde tæt sammen med en professionel bestyrelse.
Som person er du robust, tydelig, synlig og samlende. Du kombinerer et strategisk og analytisk mindset med en praktisk og jordnær tilgang. Du skaber tillid og engagement, men tør også tage de svære beslutninger og stå fast, når situationen kræver det. Samtidig arbejder du struktureret og disciplineret og evner at bevare overblikket i en organisation med mange parallelle udviklingsbehov.
Du tilbydes en sjælden mulighed for at sætte et markant aftryk på en teknisk stærk virksomhed med betydeligt uudnyttet potentiale. Virksomheden er netop flyttet i et nybygget hovedsæde og har særdeles moderne produktionsfaciliteter på ca. 10.000 m² samt et stærkt og langsigtet ejerskab.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Marianne Fink Stidsen på tlf. 2931 2465.
Bemærk, at vi kun har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Apply
Login
Don't have a user?
Register here