Nordomatic A/S
Nordomatic er en førende aktør inden for BMS, intelligente bygninger, bygningsautomatik og energieffektive løsninger. Virksomheden kombinerer teknisk systemintegration og service for at optimere bygningers drift, energiforbrug og indeklima. I dag har Nordomatic mere end 1.300 specialister i ni lande, heraf ca. 180 medarbejdere i Danmark, og står stærkt i et marked præget af stigende fokus på energioptimering, dokumentation og bæredygtig ejendomsdrift.
Læs mere på: www.nordomatic.com
Læs mere på: www.nordomatic.com
Business Development Manager
Vil du være med til at udvikle forretningen hos Nordens stærkeste aktør inden for intelligente bygninger, service og energieffektive løsninger?
På vegne af Nordomatic søger vi en kommercielt stærk Business Development Manager til Service Sale på Sjælland. Det er en nyoprettet rolle med stor betydning for den videre vækst, hvor du får ansvar for at udvikle eksisterende kunder, åbne nye døre og omsætte tekniske muligheder til forretningsmæssig værdi.
Salg, forretningsudvikling og værdiskabende kundedialog
Du får en central rolle i udviklingen af Nordomatics forretning på Sjælland med fokus på serviceaftaler, upgrades og BMS-løsninger. Som kommerciel udviklingsprofil skal du kombinere relationsopbygning, opsøgende salg, værdibaseret dialog og intern koordinering, så tekniske behov omsættes til konkrete og værdiskabende løsninger for kunden.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Udvikle eksisterende kunder og identificere nye behov inden for service og upgrades.
- Opsøge nye kunder og skabe forretningsmuligheder blandt større bygningsejere på Sjælland.
- Drive salgsprocesser med struktur, fremdrift og stærk opfølgning samt omsætte tekniske behov til værdiskabende løsninger.
- Samarbejde tæt med back office, serviceledere og tekniske specialister for at sikre stærke tilbud, god kundedialog og høj kundetilfredshed.
Kommerciel profil med teknisk forståelse
Du har erfaring med salg af tekniske løsninger og formår at kombinere teknisk indsigt med kommercielt ansvar. Din baggrund kan være inde for BMS/CTS, el, VVS, ventilation, køl, automation, energioptimering eller teknisk service, og du har sandsynligvis arbejdet i en rolle, hvor du har haft ansvar for kunder, behovsafdækning, tilbud og opfølgning.
Det er vigtigt, at du kan drive en værdibaseret salgsdialog og omsætte tekniske løsninger til konkret værdi for kunden. Samtidig kan du begå dig naturligt på alle niveauer i en organisation og skabe troværdige relationer til både drift, teknik, indkøb og ledelse.
Som person er du resultatorienteret, struktureret og vedholdende. Du skaber tillid, tager ansvar og har den naturlige tyngde, der skal til for at opbygge relationer og skabe fremdrift i længere og mere komplekse salgsprocesser.
En rolle med stort potentiale i et marked i vækst
Hos Nordomatic bliver du en del af en meningsfuld forretning, hvor løsningerne bidrager til lavere energiforbrug, bedre bygningsdrift og reduceret CO2-aftryk. Du får en central rolle i en virksomhed med stærk markedsposition, høj teknisk faglighed og et stort uudnyttet potentiale i kundeporteføljen. Samtidig bliver du en del af en organisation, hvor samarbejdet mellem salg, teknik og leverance er afgørende for succes.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Lasse Witte Kamstrup på tlf. +45 6165 9987.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Apply
Login
Don't have a user?
Register here