Nic. Christiansen Gruppen
Nic. Christiansen Gruppen blev grundlagt i 1967 og er i dag en af de førende aktører på det nordiske bilmarked. Koncernen importerer en række stærke bilmærker, herunder Ford, Hyundai, BYD, Omoda, Jaecoo, Jaguar og Land Rover, og driver egne forhandlerkæder som Bayern AutoGroup, May & Olde, STADAC, ERA BILER og Skorstensgaard. Med aktiviteter inden for import, retail, finansielle løsninger og brugtvognsforretning beskæftiger koncernen omkring 1.600 medarbejdere.
Nic. Christiansen Gruppen er i en markant vækstfase, drevet af både opkøb og organisk udvikling. Koncernen har styrket sin position gennem overtagelsen af Ford-importen i Danmark, opkøbet af den tyske forhandlerkæde STADAC GmbH samt senest Autohuset Vestergaard, som har udvidet koncernens danske markedsposition betydeligt. Med en omsætning på 12 mia. kr. i 2025 og en stærk finansiel platform er Nic. Christiansen Gruppen godt positioneret til fortsat vækst og udvikling på tværs af markeder og forretningsområder.
Læs mere på www.nc.dk
Nic. Christiansen Gruppen er i en markant vækstfase, drevet af både opkøb og organisk udvikling. Koncernen har styrket sin position gennem overtagelsen af Ford-importen i Danmark, opkøbet af den tyske forhandlerkæde STADAC GmbH samt senest Autohuset Vestergaard, som har udvidet koncernens danske markedsposition betydeligt. Med en omsætning på 12 mia. kr. i 2025 og en stærk finansiel platform er Nic. Christiansen Gruppen godt positioneret til fortsat vækst og udvikling på tværs af markeder og forretningsområder.
Læs mere på www.nc.dk
Head of Finance Service Center
Tung ledelse Driftssikkerhed Effektivisering Samspil med forretningen
Kan du stå i spidsen for ca. 30 medarbejdere, lede gennem mellemledere og skabe struktur, fremdrift og bedre økonomiprocesser i en koncern med høj aktivitet, vækst og kompleksitet? Så er muligheden her.Nic. Christiansen Gruppen er en koncern i vækst med flere forretningsområder, mange snitflader og en økonomifunktion, der spiller en central rolle i at understøtte den fortsatte udvikling. Finance Service Center er et vigtigt omdrejningspunkt for koncernens finansielle processer og skal sikre kvalitet, effektivitet og sammenhæng på tværs af organisationen.
Som Head of Finance Service Center får du ansvaret for at sikre en stabil, effektiv og velfungerende drift af koncernens centrale økonomiprocesser. Du skal skabe struktur, overblik og tydelig retning i en organisation på ca. 30 medarbejdere, hvoraf tre mellemledere refererer direkte til dig.
Rollen kræver en dygtig økonomileder, der kan lede gennem ledere, sikre høj kvalitet i leverancerne og skabe de rammer, der gør organisationen i stand til at understøtte en voksende og mere kompleks forretning. Samtidig skal du arbejde målrettet med at styrke operational excellence i Finance Service Center, så funktionen leverer effektive, skalerbare og forretningsunderstøttende ydelser på tværs af koncernen.
Derudover får du ansvaret for løbende at udvikle og optimere processer, arbejdsgange og samarbejdsflader. En vigtig del af rollen bliver at sikre, at nye virksomheder og aktiviteter integreres effektivt i koncernens finansielle setup. Det kræver både forståelse for driften, blik for processerne og evnen til at skabe fælles struktur på tværs af organisationen.
Din opgave bliver bl.a.:
- At sikre høj kvalitet, stabil drift og rettidige leverancer på tværs af de centrale økonomiprocesser
- At lede gennem mellemledere og skabe tydelig retning, prioritering og ansvar i organisationen
- At drive standardisering, effektivisering, automatisering og løbende forbedringer, så Finance Service Center udvikles som en skalerbar og værdiskabende funktion for forretningen
- At skabe struktur og fremdrift i integrationen af nye virksomheder, så finansielle processer og arbejdsgange bliver forankret på tværs af koncernen
- At fungere som en stærk sparringspartner for Group Finance Director og forretningen i arbejdet med drift, procesforbedringer, cash flow, M&A-aktiviteter og løbende udvikling
Du kommer formentlig fra en økonomifunktion i en organisation med høj aktivitet, mange transaktioner og klare krav til kvalitet, struktur og rettidighed. Du har et solidt økonomi- og regnskabsfagligt fundament og erfaring med at lede drift, skabe overblik og udvikle processer, der fungerer i praksis.
Det vigtigste er, at du kan lede gennem andre, skabe fremdrift og sikre, at mennesker, processer og systemer spiller effektivt sammen i en kompleks forretning. Du har blik for både detaljen og helheden og trives med at omsætte forbedringsmuligheder til konkrete løsninger.
Du er tydelig, vedholdende og god til at skabe ro og retning, også når tempoet er højt. Du har en praktisk tilgang til ledelse og udvikling, og du motiveres af at sikre en velfungerende drift og få ting til at fungere bedre i hverdagen – sammen med og gennem andre.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Vibeke Kjær Kristensen på tlf. +45 2639 6299.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Apply
Login
Don't have a user?
Register here