FilmFyn
FilmFyn er en regional filmfond, der støtter spillefilm, tv-fiktion og dokumentarfilm med det formål at skabe vækst, udvikling og oplevelser, der styrker filmkulturen på Fyn og i Danmark. FilmFyn arbejder for at tiltrække og forankre film- og tv-produktioner på Fyn og øerne, så produktionerne skaber aktivitet i den fynske filmbranche, hos lokale leverandører og i de fynske kommuner.
Bag FilmFyn står de ni fynske kommuner Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø samt TV 2 Danmark og Fynsk Erhverv. Organisationen består af syv medarbejdere og har hovedkontor i Faaborg samt et mindre kontor i Odense.
Læs mere om FilmFyn på: www.filmfyn.dk
Bag FilmFyn står de ni fynske kommuner Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø samt TV 2 Danmark og Fynsk Erhverv. Organisationen består af syv medarbejdere og har hovedkontor i Faaborg samt et mindre kontor i Odense.
Læs mere om FilmFyn på: www.filmfyn.dk
Administrerende direktør
- Til at styrke Fyns position i dansk film og tv
Vil du stå i spidsen for en markant regional filmfond og være med til at udvikle Fyn og øerne som kreativt miljø, produktionsområde og kulturelt vækstområde?
FilmFyn står på et stærkt fundament med et veletableret brand, et betydeligt netværk i film- og tv-branchen og en tydelig regional berettigelse. Som administrerende direktør spiller du hovedrollen i videreudviklingen af FilmFyns position som en central aktør i dansk film- og tv-produktion. Du står i spidsen for et team, der synliggør og dokumenterer filmstøttens værdi for både branchen, ejerkommunerne og det fynske kulturliv.
Opgaven rummer en spændende balance. Du skal kunne forstå filmens kunstneriske og produktionsmæssige vilkår og samtidig arbejde sikkert med økonomi, administration, dokumentation, offentlig finansiering og politisk forankring. Du skal skabe tillid hos producenterne, være tydelig over for kommunerne og samtidig samle en lille, fagligt stærk organisation om fælles retning og resultater.
Strategisk ledelse i krydsfeltet mellem film, kultur, økonomi og regional udvikling
Du får det samlede ansvar for FilmFyns strategi, drift, økonomi, medarbejdere, støtteprocesser og eksterne positionering. Sammen med bestyrelsen skal du og medarbejderne videreudvikle FilmFyns rolle som regional filmfond og sikre, at Fyn og øerne fortsat er attraktive som produktionsområde og som sted for filmfaglig udvikling.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Udvikle og forankre FilmFyns strategiske retning i tæt samarbejde med bestyrelsen og medarbejderne.Styrke FilmFyns position over for producenter, kommuner, statslige aktører, brancheorganisationer og øvrige samarbejdspartnere.
- Sikre professionel økonomistyring, rapportering, støtteadministration og dokumentation af FilmFyns regionale effekt.
- Skabe større synlighed om FilmFyns resultater gennem kommunikation, presse, cases og konkrete fortællinger til kommunerne og offentligheden.
- Udvikle det fynske filmmiljø med flere filmarbejdere, trainees, lokale leverandører, produktionsressourcer og stærkere brancherelationer.
Du refererer til FilmFyns bestyrelse og får en tæt dialog med formand og næstformand. Du bliver FilmFyns centrale repræsentant over for alle interessenter i film-, tv- og mediebranchen, herunder Det Danske Filminstitut, TV-stationerne, producenter, kulturinstitutioner, fonde, regionale og nationale politikere - og ikke mindst de ni ejerkommuner samt FilmFyns to B-aktionærer TV2 Danmark og Fynsk Erhverv.
Filmfaglig troværdighed, politisk tæft og stærk ledelseskraft
Du har en stærk filmfaglig profil og indgående forståelse for film-, tv- eller mediebranchen. Alternativt har du dokumenteret erfaring som øverste leder inden for kulturområdet, de kreative erhverv, erhvervsfremme, fonde eller beslægtede sektorer og evnen til hurtigt at opbygge troværdighed i en fagligt stærk branche.
Du er en strategisk og synlig leder, der kan balancere kreative, politiske og økonomiske hensyn. Du har erfaring med ledelse, interessenthåndtering og organisationsudvikling, og du forstår betydningen af økonomi, budgetter, projektstyring, rapportering og professionel administration i en offentligt finansieret organisation.
Du trives i komplekse interessentmiljøer og kan begå dig sikkert i dialogen med både producenter, politikere, embedsmænd, bestyrelse, medarbejdere og samarbejdspartnere. Du er kommunikativt stærk, relationsskabende og tillidsvækkende, og du kan omsætte visioner til konkrete prioriteringer, handlinger og resultater.
Kulturen i FilmFyn er præget af høj faglighed, engagement og passion for film. Du bliver leder for en lille organisation med selvstændige specialister, hvor nærvær, tydelig retning, ordentlighed og respekt for fagligheden er afgørende. Stillingen kræver væsentlig fysisk tilstedeværelse på Fyn og engagement i det lokale og regionale miljø. Der må forventes mødeaktivitet på tværs af Fyn og øerne samt i København.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Marianne Fink Stidsen på tlf. +45 2931 2465.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Apply
Login
Don't have a user?
Register here