BRF Ejendomme A/S
BRF Ejendomme A/S er et nyt ejendomsselskab ejet af BRF-fonden. Selskabet er etableret med ambitionen om at opbygge en portefølje af kvalitetsejendomme i Storkøbenhavn med fokus på erhvervelse, udvikling, renovering og drift af ejendomme.
Ejerskabet gennem BRF-fonden giver BRF Ejendomme et langsigtet fundament. Fonden har historiske rødder i realkredit, byggeri og finansiering af fast ejendom, og i BRF Ejendomme er der derfor fokus på kvalitet, ansvarlighed og grundig dokumentation.
BRF Ejendomme har netop erhvervet en større kontor- og retailejendom ved Bispetorv i Indre København på hjørnet af Nørregade og Studiestræde. Ejendommen bliver selskabets første store projekt og det fysiske udgangspunkt for den videre opbygning af organisationen.
Læs mere her
Ejerskabet gennem BRF-fonden giver BRF Ejendomme et langsigtet fundament. Fonden har historiske rødder i realkredit, byggeri og finansiering af fast ejendom, og i BRF Ejendomme er der derfor fokus på kvalitet, ansvarlighed og grundig dokumentation.
BRF Ejendomme har netop erhvervet en større kontor- og retailejendom ved Bispetorv i Indre København på hjørnet af Nørregade og Studiestræde. Ejendommen bliver selskabets første store projekt og det fysiske udgangspunkt for den videre opbygning af organisationen.
Læs mere her
Projektchef til markant renoveringsprojekt i Indre København
Vil du stå i spidsen for renoveringen af en markant ejendom i hjertet af København og samtidig være med til at opbygge et nyt, langsigtet ejendomsselskab?
Hos BRF Ejendomme får du en central rolle med ansvar for at drive renoveringen og udviklingen af selskabets nyerhvervede ejendom ved Bispetorv. Projektet omfatter en velbeliggende kontor- og retailejendom på ca. 13.000 m² og bliver selskabets første store projekt.Rollen passer til dig, der motiveres af komplekse byggeprojekter, bygherrerollen samt styring af økonomi, tid, kvalitet og aftaler. Samtidig får du mulighed for at præge de processer og arbejdsgange, der skal danne fundamentet for kommende projekter i BRF Ejendomme.
Bygherrerolle med ansvar for projektstyring
Som projektchef får du helhedsansvar for at planlægge, styre og drive renoveringen af ejendommen ved Bispetorv. Projektet skal gennemføres i et aktivt bymiljø, hvor byggepladslogistik, adgangsforhold, myndighedskrav, naboer, brugere og eksisterende lejere kræver grundig planlægning og professionel håndtering.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- overtage og videreføre projekteringsarbejdet på ejendommen ved Bispetorv.
- udarbejde og opdatere projektgrundlag, budgetter, tidsplaner, risikoprofiler og beslutningsoplæg.
- planlægge udbud, indhente tilbud, forhandle aftaler og administrere kontrakter.
- styre rådgivere, entreprenører og leverandører med fokus på ansvar, snitflader, ændringer, tid og kvalitet.
- planlægge, gennemføre og følge op på byggemøder samt sikre tydelig dokumentation.
- følge op på fremdrift, kvalitet, økonomi og risici på byggepladsen.
- håndtere myndighedsprocesser og koordinering med relevante interessenter.
- sikre overdragelse til driften, herunder den nødvendige dokumentation.
Du har en relevant byggeteknisk baggrund som ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende. En håndværksmæssig baggrund kombineret med solid efteruddannelse og dokumenteret erfaring med projektledelse kan også være relevant.
Det vigtigste er, at du har betydelig erfaring med renovering, projektstyring, økonomi og byggeteknisk ledelse. Du har erfaring med komplekse byggeprojekter, gerne i ældre eller bevaringsværdige ejendomme, og du er vant til at drive projekter tæt på byggepladsen.
Du har erfaring med hovedentreprise, styringsentreprise eller lignende entreprisemodeller samt erfaring med kontraktstyring, ændringshåndtering, risikostyring og økonomiopfølgning.
Som person er du ansvarlig, struktureret og tydelig. Du har sans for aftaler, dokumentation og økonomi, og du forstår at skabe fremdrift uden at gå på kompromis med kvalitet, sikkerhed eller ordentlighed.
Du er praktisk orienteret og trives med både de store beslutninger og de konkrete opgaver, der får projektet til at bevæge sig fremad. Du kommunikerer klart og kan formidle faglige og økonomiske forhold til både fagfolk og interessenter uden byggefaglig baggrund.
En central rolle i et nyt ejendomsselskab
BRF Ejendomme tilbyder en rolle med stor indflydelse på både selskabets første store projekt og de processer, der skal danne fundamentet for kommende ejendomsprojekter.
Du bliver en af de første nøglepersoner i en ny organisation med korte beslutningsveje, langsigtet ejerskab og fokus på kvalitet, ansvarlighed og ordentlig projektgennemførelse.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Trine Marie Witte hos Hansen Toft på 2090 8788.
Bemærk, at vi kun har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Apply
Login
Don't have a user?
Register here