Fabrikschef

Armiga A/S
Thisted

Armiga A/S

Armiga A/S er en veldrevet dansk produktionsvirksomhed med stærke kompetencer inden for kompleks CNC-baseret metalbearbejdning. Virksomheden blev grundlagt i 2004 og har gennem årene opbygget et solidt renommé som en fleksibel og kvalitetsbevidst samarbejdspartner for kunder inden for bl.a. offshore, maskinbygning, plastindustrien og det maritime segment.

Armiga er ordreproducerende med stor variation i opgaverne og råder over ca. 6.500 m² moderne produktionsfaciliteter, 50 CNC-installationer og ca. 40 engagerede medarbejdere. Kulturen er præget af høj faglighed, lang anciennitet og en udpræget ”vi-følelse”.

Virksomheden er i dag en del af Baso Group, som er ejet af Bagger-Sørensen Equity - et familieejet investeringsselskab med fokus på at udvikle industrielle virksomheder i et langsigtet perspektiv. Ejerskabet giver Armiga et solidt fundament for videre vækst.

Fabrikken er beliggende i Thisted.

Fabrikschef med teknisk tyngde og lyst til ledelse

Stillingen som fabrikschef er nyoprettet og skal styrke Armigas produktion i en fase med vækst samt integration i Baso Group. Rollen er også oprettet for at give direktøren bedre mulighed for at udvikle forretningen, især med fokus på de kommercielle aktiviteter. Fabrikschefen bliver central for at udvikle struktur, kapacitet og systemer og dermed skabe et solidt fundament for fremtidig skalering.

Du får det samlede ansvar for produktion og supply chain i Armiga og arbejder tæt sammen med både den lokale ledelse og Baso Groups ledelse. Stillingen refererer direkte til CEO for Baso Group. Rollen kombinerer overordnet ledelse med en tydelig, daglig tilstedeværelse i produktionen.

Ledelsesmæssige hovedopgaver:
  • Ledelsesansvar for produktionsenheden.
  • Drive effektivisering og professionalisere produktionssetup og planlægning, herunder implementering af ny teknologi.
  • Udvikle og styrke kompetencerne ved at sikre tydelig ledelse tæt på driften.
  • Bidrage til samarbejde og synergier på tværs af Baso Group.
  • Indgå som aktiv sparringspartner sammen med direktør, salg og økonomi.

Operationelle hovedopgaver:
  • Optimere produktionslayout, flow, omstillinger og kapacitetsudnyttelse.
  • Være synligt til stede i produktionen og identificere konkrete forbedringsmuligheder.
  • Høj grad af involvering i implementering og anvendelse af nyt ERP-/planlægningssystem (Monitor).
  • Udarbejde analyser og business cases for investeringer og kapacitetsudvidelser.
  • Deltage i tilbuds- og kalkulationsarbejde i tæt samspil med salg og kunder.

Du får en central rolle i at sætte retning og sikre, at produktionen løftes fra at være velfungerende til at være på højeste niveau, både teknisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt.

Det er en rolle, hvor du arbejder strategisk og samtidig er meget synligt til stede i produktionen - tæt på maskinerne, processerne og medarbejderne.

Leder med sans for at udvikle mennesker og processer
Vi forestiller os, at du har en solid teknisk baggrund og allerede har – eller er klar til – at tage skridtet ind i en tungere ledelsesrolle. Konkret kan du genkende dig selv i de fleste af de nedenstående punkter:
  • Teknisk uddannelse som f.eks. industritekniker, maskinarbejder eller smed kombineret med relevant ledererfaring. Du skal have erfaring inden for CNC-baseret produktion, gerne med små og mellemstore serier og mange omstillinger.
  • Erfaring med produktionsledelse og optimering af produktionsflow, layout og planlægning.
  • Stærk forståelse for hele værdikæden – fra tilbud og kalkulation til produktion og levering.
  • Erfaring med business cases for investeringer og kapacitetsudvidelser.
  • En ledelsesstil, der kombinerer respekt for faglighed og mennesker med evnen til at drive forandringer. Du har en god situationsfornemmelse og motiveres af at skabe resultater sammen med andre.
  • Systematisk og struktureret.
  • Kommercielt tænkende.
  • Bopæl i naturlig pendlerafstand til Thisted. 

Tag ansvar, og form fremtidens produktion
Denne stilling er attraktiv for dig, der ønsker en indflydelsesrig lederrolle med en god kombination af drift og udvikling. Rollen er ideel for en teknisk stærk leder, der trives med ansvar, kompleksitet og muligheden for at sætte et tydeligt aftryk på både mennesker og produktion. Den rette profil vil også trives med det brede samarbejde.

Du får en nøglerolle i en veldrevet virksomhed med en positiv kultur, høj faglighed og klare ambitioner. Der ligger spændende opgaver i integrationen med Baso Group, som er en industrigruppe i vækst.





Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Marianne Fink Stidsen på tlf. 2931 2465.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.



 

Apply

Login

Don't have a user?
Register here

Other positions