Chief Sales Officer

BESKO A/S
Brabrand eller Kolding

BESKO A/S

BESKO A/S startede i 1987 og er i dag ejet af BPW-Gruppen, der er en af Europas førende producenter af aksler til påhængskøretøjer. BPW‑gruppen har mere end 125 års erfaring og beskæftiger som helhed ca. 6.500 medarbejdere på verdensplan i 28 lande og omsatte i 2024 for 1,562 mia. euro. 

BESKO A/S er samtidig en del af BPW Aftermarket Group, som udgør BPW-koncernens europæiske netværk for reservedele og service til tung transport. Gruppen består af mere end 150 afdelinger i 20 lande og beskæftiger ca. 1.400 medarbejdere med en årlig omsætning på over 450 mio. euro. Der er i koncernen fokus på kvalitet, innovation og langsigtede relationer. 

BESKO A/S leverer reservedele, værktøj og udstyr til transportbranchen – særligt til vognmænd og værksteder inden for den tunge transport med lastbiler, trailere og påhængskøretøjer. Der sælges også til entreprenører, landmænd, maskinhandlere og maskinstationer.

BESKO A/S beskæftiger 94 medarbejdere og har en større trecifret millionomsætning og en solid indtjening og egenkapital.

Virksomheden har et bredt varesortiment inden for reservedele og værksteds-relaterede produkter og lægger vægt på at være tæt på kundernes hverdag gennem sælgere, lokale afdelinger og teknisk support, der stiller specialiseret rådgivning og tekniske kompetencer til rådighed.

Der opereres efter et one‑stop‑shop-princip med i alt syv afdelinger fordelt over Danmark. Hver afdeling råder over sit eget lokale lager, mens Kolding-afdelingen fungerer som centrallager med et areal på cirka 8.675 m². Afdelingsnetværket består af lokationerne Brabrand (hovedkontor), Kolding (centrallager), Odense, Herning, Greve, Aalborg og Padborg.

Chief Sales Officer

til virksomhed med stærk markedsposition i Danmark

Bredt salgsledelsesjob med fokus på ledelse, kunderejsen og kontinuerlig udvikling af den samlede forretning. Du bliver ansvarlig for en samlet salgsorganisation på ca. 40 medarbejdere i en virksomhed med solide kunderelationer, stærke brands og en velkonsolideret langsigtet ejer. 

Med reference til den administrerende direktør og som en del af ledergruppen bliver du en central del af den videre udvikling af forretningen. Du træder ind i en salgsdreven virksomhed, hvor nøgleord er ordentlighed, effektivitet og kvalitet. Du forstår, at selve relationen til dine medarbejdere, kollegaer og kunder er fundamental for at skabe succes sammen, og du vægter derfor synlig ledelse og relationspleje højt. Du bliver en del af en kultur, hvor folk møder hinanden i øjenhøjde, er fagligt og teknisk kompetente samt har klare holdninger til tingene.

”Spillende træner”, hvor du kontinuerligt udvikler salgsområdet
Du leder et salgsområde bestående af 7 afdelinger, hver med en afdelingsleder, samt 8 eksterne sælgere og 3 salgschefer for hver deres segment. I dagligdagen er du den gode sparringspartner med fokus på udvikling af kunder og markedssegmenter, hvor du dels efter behov deltager på sambesøg samt dels selv driver udvalgte KAM-kunder. Du har fokus på vidensdeling på tværs, performance og trivsel generelt.

Du bliver overordnet ansvarlig for et større trecifret millionbudget og arbejder effektivt med salgsstrategier og konkrete handlingsplaner/mål. Du får en vigtig opgave i gradvist at implementere value selling-principperne i organisationen og sikre det effektive samspil imellem afdelingerne, sælgerne og værdikæden bestående af lager, indkøb og product management.   

Du er god til at inspirere og få følgeskab, hvor du med dit kommercielle og analytiske mindset løbende bidrager med markedsindsigter, analyser og digitale virkemidler, der dels understøtter den overordnede kunderejse og dels sikrer, at salgsteamet er på forkant med teknologi/data og bruger det aktivt i salgsprocessen.

Det er afgørende, at du lykkes med at bibeholde den høje kundetilfredshed, gradvist udvikle virksomheden kommercielt med fokus på nye vækstområder samt sikre en motiveret og samarbejdende salgsorganisation. Der er i dag et stærkt fundament i virksomheden, både forretnings- og personalemæssigt, og casen er derfor en gradvis udvikling af området.

Din profil
Du har formentlig en relevant videregående uddannelse enten kommerciel eller teknisk og solid erfaring med salg af tekniske produkter og/eller løsninger fra en dynamisk, salgsdreven virksomhed indenfor B2B-segmentet.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med salgsledelse og udvikling af salgsorganisationer med et tocifret antal medarbejdere – gerne i et decentralt/regionalt setup.
  • Har erfaring med værdibaseret salg, herunder erfaring i at sælge andet end på prisen og selv være en aktiv del af salget (på KAM-niveau).
  • Har erfaring med forandringsledelse.
  • Har erfaring med udvikling og implementering af salgsstrategier og handlingsplaner samt målstyring på disse. 
  • Er vant til at bruge analyser, systemer og digitale værktøjer aktivt i salgsledelsen. 
  • Har erfaring med at opbygge processer og implementere ”nye værktøjer” i praksis.

Det er ikke et krav, men en fordel, hvis du har erfaring med tung transport-segmentet.

Som person hviler du i dig selv og tager ejerskab over dine opgaver. Du besidder købmandskab, har drive og trives i en flad organisation med kort vej fra idé til handling. Du møder folk i øjenhøjde og har et naturligt greb om relationer, hvor du formår at navigere effektivt både ude på værksteder og på ledelsesgangene i de større virksomheder. Som leder vægter du åbenhed, tillid og trivsel højt. 

Bliv en del af en succesfuld virksomhed med lang historie og ambitiøse mål 
Du tilbydes en central lederstilling i en nichevirksomhed med en stærk markedsposition i Danmark og klare mål for fremtiden. Du kommer med på et spændende tidspunkt i virksomhedens udvikling, og det forventes, at du tager aktiv del i at videreudvikle virksomheden overordnet. 



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Sofie Vestergaard Daugaard på tlf. 4412 6721.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept. 

Apply

Login

Don't have a user?
Register here

Other positions