Tax & Compliance Analyst - Holding

ECCO Holding A/S
Bredebro

ECCO Holding A/S

ECCO Holding A/S varetager rollen som et professionelt, familieejet holding- og investeringsselskab. 

Hos ECCO bliver du en del af en multikulturel arbejdsplads i konstant udvikling. Her tilbydes du internationale muligheder i en global virksomhed med mere end 21.000 medarbejdere, som stolt skaber mening ved at sætte fremtidens fodaftryk. 

ECCO er en familieejet virksomhed med en uformel kultur og en afslappet dresscode – men skoene går de nu meget op i. 

Tax & Compliance Analyst - Holding

Analytisk tax- og compliance-rolle tæt på CFO i en global holdingstruktur


Som Tax & Compliance Analyst bliver du en del af ECCO Holding A/S – ejerfamiliens holdingselskab og finansielle omdrejningspunkt. Du indgår i en professionel holding-organisation med globalt udsyn, korte beslutningsveje og høj faglighed. 

Rollen er nyoprettet og bred med et klart tyngdepunkt inden for skat og finansiel compliance. Du arbejder tæt på CFO og får ansvar for compliance og skat i form af koordination, analyser og struktur på tværs af investeringer, finansielle transaktioner og governance. Dine opgaver vil særligt være inden for skat og compliance, så en grundforståelse inden for området er vigtig, men du behøver ikke være specialist fra dag ét – derfor er det vigtigste, at du har et skarpt analytisk hoved og lyst til at lære.

Du får en varieret hverdag, hvor dine opgaver bl.a. kunne være at:
  • Koordinere og understøtte skatte- og complianceopgaver i samarbejde med interne og eksterne specialister samt selvstændigt arbejde med relevante skatteproblemstillinger. 
  • Arbejde med likviditetsoverblik, cash flow og forecasts på tværs af ECCO Holding og levere beslutningsstøtte til CFO.
  • Bidrage til at administrere og strukturere Know Your Customer (KYC)-dokumentation vedrørende investeringer samt udarbejde deposit-aftaler og andre koncerninterne finansielle transaktioner. 
  • Udarbejde oplæg til CSRD-relateret rapportering og dokumentationskrav samt bidrage til rapportering inden for f.eks. Pillar2 og NIS2.
  • Deltage i projekter for at forbedre interne processer, systemer og arbejdsgange.

Rollen udvikler sig over tid og tilpasses både organisationens behov og dine kompetencer.

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse inden for skat, jura, finans, økonomi eller tilsvarende samt minimum tre års erfaring fra f.eks. SKAT, compliance, revision, governance eller lignende. Du er analytisk stærk og arbejder sikkert i Excel samt trives med at skabe struktur og overblik i komplekse opgaver.

Du arbejder selvstændigt og tager ansvar, men har også stærke samarbejdsevner og kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk.

Du tilbydes en sjælden mulighed for at arbejde tæt på ledelsen i en global holdingstruktur og indtage en bred og udviklende rolle med stor variation og indflydelse. Du får indblik i investeringer, governance og finansielle beslutningsprocesser i en uformel og professionel kultur med høj faglighed og korte beslutningsveje.





Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Helle Kjærgaard Grüner på tlf. 4412 2016. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


Apply

Login

Don't have a user?
Register here

Other positions