Q-System A/S
Q-System blev grundlagt i 1955 og har fuldt fokus på udvikling, produktion og installation af interne transport- og logistiksystemer – primært kundetilpassede projektløsninger. Virksomheden opererer især i Skandinavien, men leverer også globalt og håndterer hele værdikæden fra design/udvikling til idriftsættelse. Q-System er ejet af AVK Group, en finansielt solid dansk koncern og global markedsleder i flere segmenter. Q-System er i en aktiv forandringsproces med ambition om modernisering, øget performance samtidig med udbygning af forretningen.
Læs mere på www.q-system.com
Læs mere på www.q-system.com
Finance Manager
Vil du være tæt på forretningen og spille en nøglerolle i at udvikle og vækste en projektorienteret produktionsvirksomhed?
Q-System søger en proaktiv Finance Manager, der kan være sparringspartner for CEO og drive en proaktiv og forretningsorienteret økonomifunktion, samtidig med at du ikke er bange for selv at tage fat, når det kræves.Du bliver en del af ledergruppen
Som Finance Manager får du det overordnede ansvar for økonomiområdet og indgår i ledergruppen sammen med CEO og Sales Director. Du deltager i bestyrelsesmøder inkl. klargøring af materiale og opfølgning. Rollen spænder fra strategisk sparring til hands-on drift:
- Tæt sparringspartner for CEO og aktiv bidragsyder i ledergruppen med fokus på finansiel strategi og beslutningsgrundlag.
- Ansvar for måneds- og årsafslutning, budgetter, forecasts, revision samt løbende controlling og performance¬rapportering.
- Styring af likviditet og korrekt håndtering af skat/moms og myndighedsrapportering samt transfer pricing i samarbejde med AVK Group.
- Risikostyring med fokus på tilbudsevaluering og projektopfølgning.
- Drivende kraft i implementering af nyt ERP-system og udvikling og automatisering af processer, arbejdsgange og finansielle systemer.
- Ansvar for dataopsamling til ESG-rapportering, CO₂-kompensation og leverandørstyring.
- Ansvar for økonomiafdelingen, herunder udvikling, fastholdelse og rekruttering.
Du har en solid økonomifaglig ballast og trives i en bred rolle, hvor du både kan sætte retning og arbejde hands-on. Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelse som f.eks. cand.merc., cand.merc.aud., HD(R) eller tilsvarende – gerne med en baggrund fra revision. Du har erfaring som økonomiansvarlig i en produktionsvirksomhed, gerne med projektøkonomi, men du kan også komme fra en controllerrolle og have lysten til at tage mere ansvar og være med til at udvikle og drive en økonomifunktion.
Derudover besidder du stærke analytiske evner, et godt overblik og sans for detaljen samt interesse for digitalisering og solide IT-kompetencer. Du er en samarbejdsorienteret lederprofil, der samtidig formår at være tydelig i udviklingen og retningen for afdelingen. Endelig behersker du både dansk og engelsk på et højt niveau.
Du trives i en virksomhed med store ambitioner, hvor du får:
- En central rolle i en virksomhed med stort udviklings- og optimeringspotentiale – og mulighed for at sætte tydeligt aftryk
- Tæt samarbejde med en ambitiøs CEO og adgang til sparring fra AVK Groups finansspecialister
- Stor grad af selvstændighed og en hverdag tæt på projekter, drift og beslutninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Marianne Fink Stidsen på tlf. 2931 2465
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Apply
Login
Don't have a user?
Register here