VTI A/S
VTI er en af Europas førende limtræsproducenter og kan i 2026 fejre sit 50-års jubilæum. VTI leverer til møbel- og vinduesindustrien samt DIY-markedet. VTI er langt mere end produktion af limtræ. Det er en fortælling om en stolt, lokalforankret virksomhed med et internationalt udsyn og bundsolide værdier. VTI blev stiftet af Flemming Nielsen i 1976 og er i dag en del af MIFA Gruppen. VTI beskæftiger over 160 medarbejdere totalt, fordelt med cirka 115 medarbejdere i Vinderup og 45 medarbejdere i Rēzekne i Letland. Virksomheden forbruger hvert år 80-100.000 m3 råtræ.
Læs mere på www.vti.dk
Læs mere på www.vti.dk
IT Manager
Bred rolle med ansvar for udrulning af Business Central
Med reference til CFO får du ansvaret for virksomhedens IT-setup og udrulningen af Business Central. Du bliver virksomhedens eneste interne IT-medarbejder og får dermed en bred kontaktflade og stor variation i opgaverne.IT-projektleder og løbende support
Udrulningen af BC i 2026-2027 vil være din nøgleopgave, hvor du vil få et tæt samarbejde med eksterne konsulenter, som bistår implementeringen igennem hele processen.
Herudover får du en række andre nøgleopgaver:
- Migration af data fra det nuværende ERP-system (Axapta 2012) over i BC.
- Sikre at IT-setup aktivt styrker virksomheden gennem tæt samarbejde med både interne og eksterne interessenter for at forstå specifikke krav fra forskellige afdelinger.
- Gennemføre IT-projekter relateret til produktion og planlægning (S&OP), herunder procesbeskrivelser i samarbejde med produktionen og eksterne konsulenter.
- Fastholde og øge den høje IT-driftsikkerhed og stabilitet, herunder også gennemføre awareness-træning.
- Løbende drifte og vedligeholde IT-miljøet, herunder sikre at systemer løbende opdateres og testes i forhold til sikkerhed og rapportering.
- Supportere brugere med driftsmæssige- og hardwareudfordringer.
- Løbende oplære og videreuddanne brugere.
Erfaring med Business Central og produktionssetup
Ideelt har du en uddannelsesbaggrund inden for informatik, datalogi eller informationsteknik, men rette erhvervserfaring og interesse for området vægtes højest.
Du har erfaring med og stærke kompetencer inden for Business Central og helst fra en produktionsvirksomhed. Du er vant til en bred rolle, hvor du både varetager et mere overordnet IT-ansvar og den daglige IT-drift. Du har erfaring med planlægning og udførelse af IT-projekter og er vant til dialog og håndtering af eksterne IT-partnere.
Som person arbejder du selvstændigt og er selvmotiverende. Du er analytisk i din tilgang til optimering og problemstillinger, men evner samtidig at være pragmatisk i din løsningstilgang. Du kommunikerer effektivt med både tekniske og ikke-tekniske interessenter – og ikke mindst er du nysgerrig på den teknologiske udvikling.
Mulighed for stejl læringskurve i en bred rolle med stor frihed
Du tilbydes en rolle i en virksomhed med et stærkt og værdidrevet fællesskab, hvor der er stor respekt for ens rolle bredt i organisationen. Du bliver en helt central medarbejder i forbindelse med udrulningen af BC, som får afgørende betydning for virksomhedens konkurrenceevne fremadrettet. Med et stort og bredt ansvar får du mulighed for at få en stejl læringskurve, hvor det forventes, at du løbende vokser ind i rollen – og ikke allerede nødvendigvis besidder lang erfaring inden for alle IT-discipliner.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Consultant Casper Olesen på tlf. 2256 1215
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Apply
Login
Don't have a user?
Register here