Udviklingsorienteret Teamleder for Løn

IBF
Ikast

IBF

Ikast Betonvarefabrik er familieejet og stiftet i Ikast i 1960. Virksomheden drives med langsigtet fokus, sund fornuft og købmandskab, hvor man opererer succesfuldt i byggebranchen. IBF er en af Danmarks førende producenter af betonvarer til byggeri, og i dag producerer IBF-koncernen alt, hvad der skal til, for at opføre et råhus fra gulv til tag. Hovedmarkedet er det danske marked.

De væsentligste nøgleområder i IBF-koncernen i disse år er digitalisering, automatisering og ESG-området, herunder klima og CO2-reduktioner.
Virksomheden har hovedkontor i Ikast og beskæftiger ca. 1.300 medarbejdere fordelt på mere end 40 lokaliteter og i 12 datterselskaber. Der er 2 fabrikker i Polen.

Læs mere på www.ibf.dk

Udviklingsorienteret Teamleder for Løn

Ikast Betonvarefabrik (IBF) er gennem mange år vokset solidt, dels gennem organisk vækst og dels via opkøb. Koncernen har i dag ca. 1.300 medarbejdere og plus 40 lokationer. Med høj faglighed og fokus på kvalitet og ansvarlighed er IBF en virksomhed med klare ambitioner for fremtiden, hvor mennesker, samarbejde og udvikling er afgørende for deres succes. Deres værdier: handlekraftig, ansvarlig og respektfuld, er dybt forankret i kulturen hos IBF.

Her er stillingen til dig, der vil stå i spidsen for en lønfunktion, der er kommet stærkt igennem en større transformation og nu er klar til næste skridt med yderligere udvikling af afdelingen. Vi søger for IBF en Teamleder for Løn, der kan skabe retning, engagement og stabil drift, samtidig med at der arbejdes med yderligere optimering af lønprocesser, automatisering og mere proaktiv rådgivning i tæt samspil med organisationen.

Din rolle

Som Teamleder for Løn får du ledelsesansvar for 5 medarbejdere i lønafdelingen og det overordnede ansvar for en effektiv, korrekt og rettidig lønadministration for mere end 40 afdelinger fordelt på flere forskellige overenskomster. Du referer til Regnskabschefen.
Rollen består ca. af 70% ledelse, udvikling, optimering og forandringsledelse og 30% operativ lønkørsel.

Lønafdelingen har gennemført et stort oprydnings- og transformationsarbejde. Nu handler det om at høste frugterne af alle de tiltag, der er lavet, og samtidig drive næste bølge af forbedringer, herunder smartere processer, bedre systemudnyttelse, mindre manuelt arbejde og mere datadrevet beslutningsgrundlag.

Dine opgaver
  • Daglig ledelse, coaching og udvikling af teamet – med tydelig retning og stærk koordinering.
  • Sikre fortsat korrekt og rettidig lønkørsel for 40+ afdelinger under flere overenskomster.
  • Være afdelingens faglige anker inden for lønprocesser, overenskomster, lovgivning og forretningsgange. Kvalitetssikring af data, procedurer og dokumentation.
  • Drive optimering og standardisering af lønprocesser: fjerne manuelle processer, styrke digitalisering og skabe robuste arbejdsgange.
  • Optimal udnyttelse af systemunderstøttelsen, og nye muligheder implementeres effektivt, dette i tæt samspil med IT og evt. eksterne konsulenter.
  • Styrke lønafdelingens rolle som proaktiv rådgiver for ledere og organisationen.
  •  Tæt samarbejde med HR, økonomi, IT og øvrige interessenter – herunder udarbejde et mere dataunderstøttet beslutningsgrundlag, relevante rapporteringer og forbedringsforslag baseret på analyser.

Vi forestiller os, at du har:
  • Erfaring som leder i en lønfunktion – eller i HR/økonomi med ansvar for løn. Uddannelsesmæssig retning er ikke afgørende.
  • Solid erfaring med lønadministration og lønprocesser, gerne på tværs af flere overenskomster.
  • Dokumenteret erfaring med at udvikle en lønfunktion og tænke i forbedringer, herunder skabe resultater på proces- og systemsiden og udnytte potentialet i lønsystemet.
  • Forståelse for sammenhængen mellem løn, IT-systemer, datagrundlag og forretningsgange.
  • Evne til at navigere i en kompleks organisation med mange interessenter og faste deadlines.

Personligt lykkes du især, hvis du
  • Sætter retning, skaber struktur og prioriterer skarpt.
  • Er udviklingsorienteret, proaktiv og vedholdende – og får ting til at ske.
  • Motiverer, involverer og udvikler medarbejdere i en afdeling i forandring.
  • Skaber tillidsfulde relationer med høj integritet og tydelig gennemslagskraft.
  • Har stor interesse for procesoptimering og digitalisering og arbejder struktureret og analytisk med øje for kvalitet og detaljer.
  • Trives med at kombinere ledelse og drift.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Vibeke Kjær Kristensen på tlf. 2639 6299.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


Apply

Login

Don't have a user?
Register here

Other positions