Supply Chain Manager

Aduro A/S
Viby J

Aduro A/S

Aduro A/S udvikler, producerer og markedsfører brændeovne, pilleovne, biopejse og hybridovne i moderne dansk design og har gennem årene etableret sig som en af Europas fem største producenter i branchen. Virksomheden er kendt for sine innovative og bæredygtige produkter og har bl.a. modtaget EU’s Miljøpris for deres Aduro Hybridovn i 2018.

Aduro A/S beskæftiger 55 medarbejdere på et nyt hovedkontor i Viby og har derudover egne fabrikker i Slovakiet samt partnerfabrikker i Slovakiet, Ungarn og Italien. Dertil kommer et hovedlager i Bratislava, som drives af en logistikpartner i dagligdagen. Afsætningen af produkterne sker både gennem detail/byggemarkeder og som projektsalg. Ca. 90% er eksportbaseret hovedsageligt til europæiske markeder.

Supply Chain Manager

Nøglerolle i en international orienteret vækstvirksomhed med stærkt fokus på kvalitet, bæredygtighed og langvarige relationer.

Med reference til den administrerende direktør og ejer får du det overordnede ansvar for den samlede supply chain bestående af indkøb, planlægning, logistik/transport og lager. Du bliver en del af ledergruppen og får et bredt lederjob, der spænder fra hands-on strategisk indkøb/sourcing over til planlægning og koordinering med fabrikkerne omkring kapacitet, kvalitet og priser. Du sikrer med andre ord de rette leverandører og partnere til de rette produkter og leverancer.

Drive og videreudvikle Supply Chain version 2.0
Du overtager en veldrevet supply chain-funktion fra en Supply Chain Manager, der har været i virksomheden igennem 20 år. Du opererer i en dynamisk og kompleks kontekst mellem egne fabrikker, partnerfabrikker, R&D, salg/marketing og kundeservice, hvor du er bindeleddet på tværs i organisationen. Du har et godt overblik og får ting til at ske, og du er på forkant med udviklingen og sørger for, at enderne mødes. Du kommer til at agere i en nichevirksomhed med sæsonudsving, hvor der produceres til lager. Derfor bliver din evne til at arbejde med budgetter, risikovurderinger og løbende forecasts afgørende for succes i stillingen.

Du leder et kompetent indkøbs- og logistikteam på 3 funktionærer, hvoraf en er logistikchef og bl.a. driver det lokale lager i Viby gennem 3 timelønnede.

Du vil arbejde på et strategisk og operationelt niveau, hvor du ”ejer” kostprisen og sikrer en effektiv værdikæde fra leverandør til slutkunde.

Dine nøgleopgaver bliver at

  • Udvikle og optimere leverandørsamarbejder, herunder forhandle rammeaftaler og kontrakter.
  • Sikre optimal kapacitet, kvalitet, leadtime og priser igennem et velfungerende leverandørnetværk.
  • Drive og videreudvikle S&OP-processen i tæt samspil med administrerende direktør og salgsdirektørerne.
  • Sikre effektiv planlægning og disponering på tværs af egne og partnerfabrikker.
  • Agere sparringspartner til fabrikkerne på indkøb af råvarer og diverse aftalegrundlag og leverancer.
  • Lede og motivere dit team med fokus på trivsel, udvikling og effektivitet.
  • Videreudvikle funktionen, herunder være på forkant med data- og systemoptimeringer.


Din profil
Du har formentlig en relevant videregående uddannelse som fx cand.merc., ingeniør eller HD, og har solid erfaring med indkøb og logistik fra en international kontekst. Du er vant til at arbejde tæt med produktion, salg og R&D og trives med at balancere strategi og hands-on eksekvering.

Vi forestiller os, at du:

  • Har arbejdet med category management, leverandørudvikling og dual sourcing.
  • Er stærk på stakeholder management og trives i relationstætte miljøer.
  • Har erfaring fra en produktions- eller handelsvirksomhed med partnerproduktion.
  • Er systemstærk og bruger data aktivt i dit arbejde.
  • Kommunikerer flydende på engelsk.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med personaleledelse, men stillingen kan også være det rigtige næste skridt for f.eks. den erfarne strategiske indkøber med et naturligt ledelsespotentiale.

Som person hviler du i dig selv og tager ejerskab over dine opgaver. Du har drive, tør give modspil og trives i en flad organisation med kort vej fra idé til handling. Du møder folk i øjenhøjde og har et naturligt greb om relationer, hvor du formår at navigere effektivt på tværs af hele værdikæden. Som leder vægter du åbenhed, tillid og trivsel højt.

Bliv en del af en stærk virksomhedskultur
Du tilbydes en central stilling i en innovativ og ambitiøs virksomhed med en særdeles stærk virksomhedskultur, hvor der er højt engagement, samarbejde og plads til andet end arbejde. Flere gange årligt tager man på aktiviteter ud i naturen, hvor fællesskab og dét at bevæge sig er i fokus, ligesom der er stor tilslutning til den årlige DHL-stafet og julefrokosten.

Personligt får du ideelle muligheder for at præge supply chain-setuppet og forme rollen over tid, og det forventes at du tager aktivt del i at videreudvikle virksomheden overordnet. Du skal forvente 40-50 rejsedage årligt primært i Europa.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Sofie Vestergaard Daugaard på tlf. +45 4412 6721.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


Apply

Login

Don't have a user?
Register here

Other positions