Økonomichef/CFO

Superwood A/S
Hampen

Superwood A/S

Superwood er en dansk vækstvirksomhed, der forener innovation, håndværk og bæredygtighed. Med en patenteret teknologi, der gennemimprægnerer træ uden brug af tungmetaller, leverer virksomheden markedets mest miljøvenlige facadeløsninger. Superwood er pioner inden for grøn byggekultur og eksporterer i dag til flere nordeuropæiske markeder. Virksomheden oplever stigende efterspørgsel og står foran en ny vækstfase med fokus på styrket kommerciel indsats og øget digitalisering. Virksomheden har en professionel og velkonsolideret ejerkreds og er beliggende i Hampen, Midtjylland.

Økonomichef/CFO

– vil du stå i spidsen for økonomi og styrke bæredygtig vækst i Superwood A/S?

En nøglerolle i en vækstorienteret og værdidrevet virksomhed
Superwood A/S er en dansk produktionsvirksomhed med en unik og gennemprøvet teknologi, der leverer bæredygtige facadeløsninger til byggeriet. Virksomheden har et stærkt brand og eksporterer i dag til både Norden og Nordeuropa. Med ambitiøse vækstplaner og en klar strategi for at imødekomme den stigende efterspørgsel står virksomheden foran et spændende næste kapitel.

I forbindelse med en kommende pensionering søger vi en ny ansvarlig til økonomiområdet, som kan sikre den fortsatte udvikling og ruste virksomheden til fremtiden. Vi leder efter en forretningsorienteret og praktisk funderet profil, der både kan drive den daglige økonomistyring og rapportering og samtidig bidrage til digitalisering og vækst. Stillingen refererer til virksomhedens CEO og er en central del af ledergruppen, hvor du bliver en vigtig sparringspartner for både bestyrelse og ejere.

Vi forestiller os, at du har en solid finansiel baggrund kombineret med forretningsforståelse og en jordnær tilgang. Du har en relevant uddannelse, f.eks. cand.merc., cand.oecon. eller HD-R, og flere års erfaring fra økonomifunktioner i produktions- eller industrivirksomheder – gerne med internationale aktiviteter. Du er vant til at arbejde med budgetter, controlling, cash flow og risikostyring og har erfaring med at levere pålidelig rapportering og beslutningsgrundlag til direktion og bestyrelse.

Det er en fordel, hvis du har arbejdet med implementering eller udvikling af ERP- og BI-løsninger og har interesse for, eller kendskab til, ESG og bæredygtighedsrapportering. Du er analytisk stærk og struktureret med evne til at skabe overblik i komplekse økonomiske forhold, og du er kendt som en tillidsvækkende, relationsstærk og kommunikativ person, der kan formidle økonomiske budskaber klart og forståeligt. Du behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale, ligesom tysk er en fordel, men ikke et krav.

Du får en nøgleposition i en vækstorienteret virksomhed med en stærk grøn profil og et værdigrundlag, der kombinerer innovation, bæredygtighed og ordentlighed. Her får du mulighed for at præge udviklingen af økonomifunktionen, styrke de interne processer og blive en central del af en kompetent og engageret ledergruppe. Stillingen tilbyder en høj grad af frihed under ansvar og korte beslutningsveje i et dynamisk miljø.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Line Thorhauge på 4940 8255. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Apply

Login

Don't have a user?
Register here

Other positions