Head of Finance

Protection Group Danmark
Randers

Protection Group Danmark

Protection Group Danmark (PGD) er en dansk-hollandsk ejet virksomhed med base i Randers, der udvikler og producerer avanceret ballistisk beskyttelsesudstyr som skudsikre veste, hjelme og traumeplader. Virksomheden er drevet af en mission om at beskytte liv gennem innovative løsninger af høj kvalitet, fremstillet med avancerede materialer og testet efter internationale standarder. PGD eksporterer til over 30 lande og oplever vækst på både det europæiske og nordamerikanske marked. Man er en mindre, dynamisk organisation på omkring 12 personer, hvor der er kort vej fra idé til handling og en stærk kultur præget af engagement og kvalitet.

PGD står over for en spændende vækstfase, hvor virksomheden skal udvikles yderligere både organisatorisk og kommercielt. Med Foreman Capital som ny majoritetsaktionær i 2025 er der sat en ambitiøs retning for fremtiden, hvor målet er at styrke PGD’s markedsposition, udbygge internationale aktiviteter og skabe en mere robust og professionel organisation.

Head of Finance

Vil du være med til at professionalisere og skalere en international vækstvirksomhed i et marked med stor samfundsmæssig betydning?

Til Protection Group Denmark (PGD) søger vi en ambitiøs og hands-on Head of Finance, der kan opbygge og lede en moderne økonomifunktion og spille en central rolle i virksomhedens næste vækstfase.

Som Head of Finance får du det overordnede ansvar for at udvikle og drive PGD’s økonomifunktion, der i første omgang består af dig selv og en regnskabsmedarbejder. Du bliver en nøgleperson i virksomhedens ledelsesteam, refererer direkte til den administrerende direktør og fungerer som tæt sparringspartner for både ledelsen og ejerne. Rollen er bred og giver dig mulighed for at præge den strategiske retning, samtidig med at du har fingeren på pulsen i den daglige drift. Du bidrager aktivt til at udvikle og professionalisere forretningen – og du trives med også at tage del i de operationelle finansielle opgaver.

Dine hovedopgaver vil omfatte:

  • At etablere nye processer, implementere ERP/CRM/BI-systemer og sikre skalerbarhed.
  • At udarbejde månedsrapportering, budgetter, forecasts og analyser til ledelse og ejere.
  • At have ansvar for årsregnskab, revision og skattemæssig compliance.
  • At optimere likviditet, marginer, cash flow og arbejdskapital.
  • At drive compliance inden for bl.a. eksportkontrol og kontraktstyring.
  • At agere sparringspartner for forretningen samt være kontaktpunkt til banker og revisorer.


Strategisk og hands-on
Vi søger en ambitiøs og fagligt stærk finansprofil, der har lyst til at bygge noget op fra bunden – og som motiveres af muligheden for på sigt at blive medejer. Du har en relevant økonomisk uddannelse og erfaring fra en lignende rolle i en international, mellemstor virksomhed, gerne i en PE-ejet eller vækstorienteret organisation. Du arbejder bredt med økonomifunktionen – fra strategiske analyser og rapportering til praktiske opgaver i hverdagen – og trives i en SME-kontekst, hvor tempoet er højt, og alle bidrager.

Du er analytisk, struktureret og proaktiv, men også hands-on, jordnær og eksekverende. Du har flair for IT og systemer, og det er en fordel, hvis du har erfaring med ERP/CRM- og BI-implementering. Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk, trives i en kultur med korte beslutningsveje og bor i fornuftig kørselsafstand til kontoret i Randers.



Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Sofie Vestergaard Daugaard på tlf. 4412 6721.

Bemærk, at vi kun har behov for dit CV, når du søger stillingen, og at det skal være udarbejdet på engelsk. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Apply

Login

Don't have a user?
Register here

Other positions