AVK-koncernen
AVK’s kerneforretningsområde er udvikling og produktion af ventiler, der anvendes i vand og gasforsyningen, håndtering af spildevand og en række industrielle formål. AVK’s produkter spiller en central rolle i at sikre rent drikkevand og baserer sig i høj grad på genbrug af materialer. Koncernen har en række øvrige aktiviteter med smarte gasmålere, komponenter til vindenergi og gummi- og plastprodukter.
AVK-koncernen er familieejet og har hovedsæde i Galten mellem Aarhus og Silkeborg. Med en omsætning på DKK 9 mia. i 2024 og mere end 5.000 medarbejdere fordelt på 100+ produktions- og salgsselskaber verden over er AVK en meget betydelig spiller i branchen. Kvalitet, kontinuitet, bæredygtighed og tætte kunderelationer danner grundlaget for målsætningen om at være kundernes foretrukne valg.
Læs mere om AVK på www.avkvalves.com/en
Group Financial Controller
Skab din nye karriere i en succesfuld international industrikoncern
AVK-koncernen, som er blandt de hurtigst voksende internationale industrikoncerner i Danmark, omsætter for omkring DKK 9 mia. og har en solid indtjening.
Til Group Finance-afdelingen i HQ søges en Group Finance Controller, der brænder for både rapportering og analyser samt en væsentlig og udadvendt rolle i forhold til at understøtte, udvikle og sparre med økonomifunktionerne i koncernens mere end 100 datterselskaber.
Group Finance har bredt ansvar for koncernens økonomistyring og rapportering. Du får reference til Group Finance Manager og af primære arbejdsopgaver kan nævnes:
- Ansvar for koncernrapportering, herunder konsolidering af selskabernes rapporter, udarbejdelse af koncernrapporter og sikre et validt økonomisk informationsgrundlag for koncernen.
- Understøttelse af koncernledelsen med finansiel information, beregninger, analyser og data (f.eks. til ESG-rapportering) samt deltagelse i ad hoc-projekter, herunder udarbejdelse af materialer og præsentationer til koncernledelse og bestyrelsen.
- Udvikling og forbedring af processer og værktøjer, der sikrer kvalitet samt rettidighed i økonomirapporteringen.
- Deltagelse i digitalisering og automatisering af hele rapporteringsprocessen, herunder løbende support til datterselskabernes økonomifunktioner
- Deltagelse i udviklingen af en stærk og forretningsorienteret økonomifunktion samt diverse udviklingsprojekter, heriblandt en upgrade af konsolideringsværktøjet Solitwork/FCC
- Bredt og indsigtsgivende samarbejde blandt stabsfunktionerne på HQ
- Kontakt til revision.
Vi er på udkig efter en ambitiøs profil med en solid, finansiel værktøjskasse. Du har erfaring som revisor og/eller Financial/Group Controller og motiveres af et job med mangeartede opgaver og mulighed for en international karriere.
Du har en relevant uddannelse som cand.merc. eller tilsvarende, har gode it-kompetencer og begår dig godt på engelsk i både skrift og tale. Du har erfaring med regnskabsaflæggelse og konsolidering og gerne også rapportering for en international koncern. Du evner at arbejde selvstændigt og analytisk, og du er vedholdende, kommer godt i mål med dine opgaver og er kendt for at være god til at prioritere og skabe overblik. Da du vil få en meget stor berøringsflade i virksomheden, der har forskelligartede internationale problemstillinger og kulturer, er det vigtigt, at du er udadvendt og samarbejdsorienteret.
Du får her mulighed for et spændende job i en global virksomhed, der er præget af vækst, innovation og forandringer. Du bliver en del af et kompetent og internationalt miljø med rig mulighed for såvel faglig, personlig som karrieremæssig udvikling. I koncernen er der en række selvstændige danske og udenlandske datterselskaber med markant vækst, og derved er der gode karrieremuligheder internt samt mulighed for kortere eller længere udstationeringer, hvis dette har din interesse.
Kulturen er uhøjtidelig, og resultatskabelse og fællesskab går hånd i hånd. Man mærker tydeligt den dynamik og den sunde fornuft, der giver korte beslutningsveje og udvikling.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at Senior Research Consultant Marianne Fink Stidsen på tlf.: +45 2931 2465.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Apply
Login
Don't have a user?
Register here
